Berlingske Business

Arvegodset forpligter

Den 28-årige lensgreve Bendt Wedell er 13. generation af grever på Frijsenborg og Wedellsborg. Hans skæbne er at føre godset og Danmarks største skovbrug, Wefri, helskindet videre til efterkommerne. Men krisen i den danske skovbranche sætter ham på en hård prøve.

Ud over medlemmerne af kongehuset er der er ikke mange danskere, der fra deres fødsel har fået lagt deres liv i en bestemt bane. Men den 28-årige lensgreve Bendt Wedell er en af dem.

Da Bendt Wedells far, Tido Wedell døde i 1982, arvede sønnen som blot syvårig slægtens to godser Wedellsborg ved Assens på Fyn og Frijsenborg ved Hammel i Østjylland. Hans tvillingesøster Christiane, som i dag er psykoterapeut i London, fik en sum penge, da boet blev delt. Men det var Bendt, der var udset til at føre godset videre.

»Det var et af min fars helt store ønsker, at godset ikke blev delt, og at den ældste søn skulle lede det. Mens jeg altid har vidst, hvor jeg skulle ende, har min søster haft andre muligheder. Sådan er vores liv bare blevet,« konstaterer han.

Siden 1982 har hans mor Irene Wedell, som selv er landbrugsuddannet, drevet Wefri, indtil sønnen for halvandet år siden var klar til at tage over.

»Egentlig havde jeg overvejet at prøve kræfter med andre brancher. Men da min mor fyldte 70 forrige år, skulle hun have lov at gå på pension. Så var det hjem på gården for mig. Og det har jeg ikke fortrudt,« siger han.

Bendt Wedell er næstefter Aage V. Jensens Fonde Danmarks største jordbesidder. En gennemsnitlig dansk landbrugsbedrift er på 54,5 hektar. Bendt Wedell driver over 10.000 hektar i Danmark - det svarer knap til Samsø - og 300 hektar i Skotland. Lensgreven er med sin indtræden som aktiv leder af selskabet Wefri, det selskab, som står for størstedelen af aktiviteterne i imperiet, kommet tæt på den daglige drift, som bl.a. omfatter skovdrift, jagtvæsen, boligudlejning og meget andet.

Bendt Wedell har nu godserne til låns af sin slægt, ind til han en dag overdrager dem til sine efterkommere. Det er et stort ansvar for en mand, der endnu ikke er fyldt 30, og som påbegynder sit livsværk midt i den værste krise nogensinde for dansk skovbrug.

Krise i skovbranchen

Lensgreven fortæller åbent om sine foreløbige erfaringer som topchef i en branche, der ligger lysår væk fra de virksomheder, som normalt præger den danske og internationale erhvervspresse.

Bendt Wedell har en slægt af grever gennem 12 generationer stående på skuldrene. Han har let til latter og ser lyst på fremtiden. Men han indrømmer, at det er ikke sjovt at starte karrieren med at aflevere et årsregnskab, der blot er en halv million kroner fra at give underskud, og som dræner egenkapitalen med ti mio. kr. At det overhovedet endte med overskud for Wefri, skyldtes afkast fra værdipapirer og ikke selskabets kerneforretning, skovbruget, som tegner sig for 60 procent af omsætningen.

»Godset har en meget stor aktivmasse, men en forholdsvis beskeden indtjening i forhold til aktiverne. Vi skal hæve indtjeningen, og jeg vil under ingen omstændigheder acceptere, at det næste regnskab kommer til at ligne det, vi afleverede sidste gang. Et enkelt dårligt regnskab er ikke nogen katastrofe. Men jeg er hele tiden nødt til at tænke to-tre generationer frem, og hvis det fortsætter sådan, så vil jeg ikke kunne overdrage en sund virksomhed til mine efterkommere,« siger Bendt Wedell.

Når det nuværende regnskabsår slutter til sommer, vil tallene ifølge lensgreven være langt pænere, end sidste år.

»Det ser ud som om, vi har ramt bunden. Driften er blevet langt sundere, og salget af træ er så småt ved at komme i gang igen. Men priserne har været faldende i 25 år, og vores problem er usikkerheden om, hvorvidt markedet for alvor vil vende, eller om det overhovedet vil ske,« siger han.

Stormen

Som for resten af de danske skovbrugere var det stormfaldet i 1999, som blæste godsejerens forretning tæt på minus. Decemberstormen i 1999 var danmarkshistoriens største. Og da Frankrig og Tyskland i 2000 blev ramt af Europas største stormfald, var katastrofen total for hele branchen.

»Markedet kollapsede, og det mærker vi stadig eftervirkningerne af«.

Da markedet for løvtræ lå dødt, lod Wefri de hugstmodne løvtræer stå. Hugsten faldt til 50 procent af det normale, og det, der blev fældet var så godt som udelukkende lavpristræ. Og da den asiatiske efterspørgsel på europæisk løvtræ oven i købet så godt som forsvandt, var de danske skovbrugere havnet på tynd is.

I dag er der flere eksempler på skovbrugere, som udelukkende fælder træer for at kunne betale ejendomsskatten.

»Kiloprisen på træ er lavere end kiloprisen på halm. Jeg ved godt, at man ikke kan bruge sammenligningen til så meget, men i betragtning af, at træet har været under vejs i over hundrede år er det lidt mærkeligt at være vidne til,« siger Bendt Wedell.

Gældfri ejendom

Lensgreven glæder sig over, at hans skovejendom er gældfri.

»Det er en stor fordel, for ellers ville et år eller to med negativ drift og likviditetstræk være et alvorligt problem. Men når en gældfri ejendom ikke en gang kan give et fornuftigt afkast, hvordan ser det så ikke ud for de dele af den danske skovbranche, der trækkes med gæld?« siger Bendt Wedell.

Som omtalt i Berlingske Tidende i går forsøger lensgreven at gøre sig mindre afhængig af skovbruget. Derfor investerer Wefri kraftigt i forbedring af godsets jagtmuligheder og i de mange udlejningsejendomme, som fra gammel tid tilhører godserne.

Samtidig forbereder Bendt Wedell sig på at slå til, når de rigtige muligheder for opkøb af et stort land- eller skovbrug i Østeuropa viser sig.

»Det handler om at sikre, at godset får så mange ben at stå på som muligt,« siger han.

Selv om lensgreven indrømmer, at der er mange ting, man kan bekymre sig om, så nyder han sit job.

»Jeg har et helt utroligt spændende arbejde med en enorm alsidighed. Det er jeg taknemmelig for hver dag. Den krise, som vores branche er havnet i gør ikke overlevelse til en selvfølge. Men det er min opgave at sikre, at Wedellsborg og Frijsenborg får flere ben at stå på, så de har en fremtid. Jeg er sikker på, at det kan lade sig gøre, men det kræver en række beslutninger, som man ikke må være bange for at tage,« siger han.

Bendt Wedell er vokset op på Frijsenborg Slot, som med spir og voldgrav ligger midt i en park på 1ti hektarer.

»Som barn tror jeg ikke, at jeg tænkte over, at jeg en dag skulle overtage godset. Jeg var bare et barn, der legede og havde det godt. Det var et dejligt sted at vokse op. Der var masser af kroge at gemme sig i på slottet, og vi legede meget i skoven. Vi var ikke særligt gamle, før vi fik lov at tage cyklerne og ræse ud ad grusvejene. Det var også et spændende sted. Der foregik altid noget, og der var mange mennesker omkring os«.

Faderens død har nok gjort det klart for drengen Bendt Wedell, at han var udset til at bruge sit liv på godset. Men det var først som 18-årig, at det begyndte at blive alvor.

Da indtrådte han i bestyrelsen, som tegnes af formand Leif Skov, som igennem mange år har været en ven af familien. Samtidig er Leif Skov bestyrelsesformand i Aage V. Jensens Fonde.

Bestyrelsen tæller også Lars Møller Nielsen, tidligere skovrider på Frijsenborg og nu skovrider i Aage V. Jensens Fonde. Dermed er der tætte bånd mellem Danmarks to største jordbesiddere. Desuden er også gods-ejer og tidligere industriminister Nils Wilhjelm bestyrelsesmedlem i Wefri.

»Jeg har været med til at træffe forpligtende beslutninger i forhold til godsets fremtid i ti år. Det har helt klart modnet mig til den opgave, jeg står med nu,« siger han.

Holder sig fra pressen

Bendt Wedell har ikke tidligere givet interviews, for det siger ham ikke så meget at optræde i pressen. Han forsøger at undgå især uge- og formiddagsbladene, som flere gange har skrevet om hans person og formue.

Lensgreven skal giftes til sommer. Dermed er det første skridt til en sikring af arvefølgen i familiedynastiet taget. Men den kommende brudgom har ikke andre kommentarer til bryllupsplanerne end, at han glæder sig.

Men han vil gerne fortælle Berlingske Tidende om de strategiske overvejelser, han tumler med sammen med bestyrelsen og driftscheferne, skovrider Jimmi Enevoldsen, som står for skovbruget, og Lars Rasmussen, som administrerer landbrugsaktiviteterne.

Bendt Wedell er landbrugsuddannet og har en HD i finansiering. Han tog ikke det grønne bevis, for det får man automatisk, efter at man har drevet en landbrugsejendom i otte år.

»På den måde sparede jeg nogen tid«.

Havde du da travlt med at overtage posten efter din mor?

»Både og. Når man hele sit liv har gået og kigget på den virksomhed, man har vidst, at man har skullet stå i spidsen for på et tidspunkt, så får man en masse ideer om driften, om fremtiden og om ting, man gerne ville udvikle. Jeg har jo hele tiden vidst, hvor jeg skulle ende, så da jeg blev indsat, var det rart at komme i gang«.

På grund af skovbranchens krise har Wefri i de seneste år skåret kraftigt ned på bemandingen. I skovkredse har det vakt opsigt, at Wefri har skåret antallet af skovfogeder markant ned.

I dag er er der en skovfoged på Frijsenborg og en på Wedellsborg. For år tilbage - i 1960erne og 1970erne var der 14 skovfogeder alene på Frijsenborg.

»Vi skal konkurrere direkte med Baltikum og det øvrige Østeuropa, som har helt andre konkurrencefordele, end vi har. Hvis jeg skal aflevere godset i en stand, der er mindst lige så god, som da jeg overtog det, må jeg være uhyre opmærksom på omkostningerne og øge vores effektivitet. Der er ikke andet at gøre,« siger Bendt Wedell.

Efter samme devise har Wefri i de seneste år overdraget mange af de opgaver, som fastansatte skovfolk tidligere har udført, til entreprenører.

Skovrider Jimmi Enevoldsen forklarer, at efterhånden som antallet af mellemledere er skåret væk, har skovarbejderne fået mere ansvar.

»Det er klart, at når man skærer så meget ned, vil nogen kunne sige, at der kommer til at ligge nullermænd i hjørnerne, men der er ingen vej udenom,« siger Jimmi Enevoldsen.

Bendt Wedell oplyser, at de lidt bedre markedsvilkår sammen med effektiviseringer nu har givet forbedringer, som vil komme til udtryk i det næste regnskab.

»Salget er gået i stå, og det har vi indrettet os efter. Men vi kan ikke leve af besparelser,« konstaterer han.

Bendt Wedell viser rundt på godset. Vi går en tur i slotsparken. Solen slår smut i voldgraven, og foråret er på nippet til at få fat, mens lensgreven fortæller, at han er så »heldig« at være den generation, der skal skifte tag på både Frijsenborg og Wedellsborg.

En af de ældste slægter

Det første Frijsenborg slot blev bygget i 1693 af greve Mogens Frijs. Det nuværende slot stod færdigt i 1866, bygget på fundamenterne af det gamle slot af greve og konseilspræsident Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs.

Bendt Wedells andet gods, Wedellsborg, er en af Danmarks ældste slægtsbesiddelser. Den hvide hovedbygning står på fundamenter, der stammer helt tilbage fra ca. år 1500.

»Det er en stor ting at kende sin slægt, men det er ikke noget, der optager mig i det daglige. Jeg terper en gang imellem navne og rækkefølger, for det forventes af mig, at jeg kan redegøre for det. Det er pinligt, hvis man ikke kan svare, når man bliver spurgt,« siger Bendt Wedell.Oppe ved godsets administrationsbygning buldrer kæmpetraktorer og gummigeder frem og tilbage. Når man skuer ud over marker og skove, får man et klart indtryk af, hvor stort lensgrevens jordbessidelser er: Selv i klart vejr ejer han jord så langt øjet rækker.

Markerne, som blandt andet bearbejdes med 14 meter brede harver, har ikke noget med Wefri at gøre. Agerjorden hører under lensgrevens landbrugsselskab, som også ejer de to godsers hovedbygninger. Mens skovselskabet Wefri har ondt i indtjeningen, så leverede landbrugsselskabet ifølge lensgreven sidste år et superresultat på grund af stigende priser på korn og andre afgrøder.

Som noget af det første efter sin entré som Wefris administrerende direktør har Bendt Wedell ændret de fysiske rammer for godsets administration.

Der er otte meter til loftet i en lade, som nu er indrettet som et åbent kontorlandskab. Malerne er ikke helt færdige med en endevæg, hvor to gigantiske kort over Bendt Wedells besiddelser skal gøre det lettere for lensgreven at dirigere tropperne i skov og mark.

Det moderne kontor ligger i forbindelse med de bygninger, hvor Wefris maskiner har base.

»Jeg ville gerne tættere på folkene. På de ting, der sker. Før sad vi chefer på hver vores kontorer, og vi havde ugentlige ledermøder. Nu sidder vi ved siden af hinanden og kan følge med i, hvad der foregår. Det giver et bedre overblik og er faktisk en rarere måde at arbejde på,« siger Bendt Wedell.

Men uanset at organisationen er blevet strømlinet og effektiviseret, så har skovbranchens krise tvunget Bendt Wedell til at lægge en ny strategi for sine godser.

Når strategien i løbet af de kommende år udrulles, vil der blive gjort op med mange af de tankegange, der har præget driften af storgodset i århundreder.

Jord sælger man ikke

En af planerne, som allerede er sat i værk, er frasalg af jord, en nærmest kættersk idé fra en mand hvis slægt igennem generationer har været Danmarks største jordbesiddere.

»Den klassiske godsejerholdning er, at jord ikke er noget, man sælger. Det er noget, man køber,« siger Jimmi Enevoldsen.

Bendt Wedell griner og uddyber:

»Ja, men det holder bare ikke længere. Wefri ejer en række små skove, der ikke passer i vores drift. De ligger for langt væk og driften af dem er for dyr i forhold til det, vi får ud af det. Skovstykkerne har en høj herlighedsværdi og dermed en høj markedspris. Ved at sælge dem, kan vi øge vores beholdning af værdipapirer, så vi kan få del i de andre industriers vækst,« siger han.

Lensgreven har omkring 150 mio. kr. stående i en pulje af værdipapirer fordelt på obligationer og aktier. Bendt Wedell er ikke en chancerytter, så han kører forsigtigt på aktiesiden. Mens skovdriften hev efter vejret, så gav værdipapirerne sidste år godset finansielle indtæger på 13 mio. kr.

Over ti år vil selskabet sælge knap 300 hektar, hvilket er fem procent af godsets samlede skovareal.

»Vi sælger ikke skovene fordi vi er tvunget til det, men fordi vi vil bruge vores ressourcer på de områder, som giver det højest mulige afkast,« siger Bendt Wedell.

Men er du overhovedet ikke i tvivl, når du kaster dig ud i så store omvæltninger?

»Både og. Hvis ikke jeg gør det, er jeg nok den sidste af de 13 generationer. Godset er en virksomhed lige som alle andre. Den skal passes og tilpasses. Jeg er opvokset her, og min slægt stammer herfra. Men det er ikke et argument for, at man skal passe på med forandringer. Jeg har ikke råd til at være modstander af forandringer. Specielt ikke når jeg er i en branche, der kræver stor tilpasning«.

At Bendt Wedell er blevet overhalet som Danmarks største jordbesidder, skyldes krisen blandt de danske godsejere. Økonomiske problemer har i stort omfang ført til salg af et stort antal slotte, herregårde og skove til rige forretningsmænd og ikke mindst til Aage V. Jensens Fonde, som på ti år har opkøbt knap 15.000 hektar land.

Dyr vedligeholdelse

Bendt Wedell bruger millioner af kroner på at holde godsernes bygninger ved lige.

»Krisen i vores branche tvinger os til at overveje hvilke bygninger, vi har brug for i forbindelse med vores drift, hvilke kan lejes ud, og hvilke vi kan blive tvunget til at rive ned. Det er helt nøgterne overvejelser, vi er nødt til at gøre. Jeg har ikke råd til at have en bygning stående, som ikke har driftsmæssig relevans.

Men eksempelvis at skride til at sælge hovedbygningerne på Frijsenborg eller Wedellsborg, eller hans ø, Brandsø i Lillebælt, ligger ham fjernt.

»Øen eller hovedbygningerne bliver aldrig til salg. Vi har fået meget attraktive tilbud, men det er ikke i vores overvejelse.«

Så må det jo være følelser, der er i spil?

»Det er det også. Men først og fremmest er det en nøgtern overvejelse om, at vi tror på, at vores ejendom bliver mere værd i fremtiden. Hvis godset skulle komme i problemer om en, to eller tre generationer, så kunne øen eksempelvis være et oplagt emne at sælge fra. Men lige nu ser det langt fra ud til, at vi skulle komme i sådan en situation.«

mcr@berlingske.dk

Danmarks største godsejer

Den 28-årige lensgreve Bendt Wedell ejer 6.550 hektar skov på godserne Wedellsborg og Frijsenborg.

Bendt Wedell ejer og driver desuden landbrug på 3.350 hektar i et andet selskab, som også ejer hovedbygningerne på de to godser.

Sammen med sin mor, Irene Wedell, ejer Bendt Wedell ca. 300 hektar skov i Skotland.

60 procent af Wefris omsætning stammer fra skovdriften. Resten stammer fra bl.a. udlejning af boliger og fra en omfattende jagtleje.

Wefri har en ubetydelig gæld i forhold til selskabets aktiver. Den offentlige ejendomsvurdering er på omkring 230 millioner kr., og selskabets egenkapital er på 149 millioner kr.

Bendt Wedell er også direktør i godsejeralliancen »De 5 gårde«. Det er et produktions- og markedsføringssamarbejde mellem prins Joachims Schackenborg og den jyske tøjmilliardærfamilie Holch Povlsens godser Gyllingnæs og Constantinsborg.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen