Berlingske Business

Arla tjente mindre

Mælkeproduktion: Arla Foods tjente mindre i 1. halvår. Men trods et fald i indtjeningen venter stormejeriet kun begrænset fald i afregningen til producenterne. Det er dog ingen trøst for mælkebønderne, der er hårdt presset af faldende indtjening.

Arlas mælkeproducenter, der længe har klaget over faldende indtjening på grund af stigende driftomkostninger, skal ikke regne med højere priser i år. Tværtimod falder priserne lidt. Og dermed får mælkeproducenterne, der hører til de danske bønder, der har haft den laveste indtjening i de sidste tre til fire år, endnu et hårdt år.

I løbet af få år ventes Danmarks 8.000 mælkeproducenter at være reduceret til 5.000. Kun de største og mest effektive overlever. Af Arlas netop udsendte halvårsresultat fremgår det tydeligt, at selskabets indtjening er faldende.

Men trods en lavere indtjening i første halvår af 2001/2002 og de kraftige fald på verdensmarkedspriserne på bl.a. skummetmælkspulver, smør og ost venter Arla Foods dog kun i begrænset omfang at sænke mælkepriserne til mælkeproducenterne i forhold til sidste år.

»Vores forventning er at kunne nå det budgetterede resultat i indeværende år, selv om indtjeningen er under pres,« siger adm. direktør Jens Bigum.

I første halvår, der sluttede 31. marts, omsatte Arla for 16 mia. kr., uden at datterselskabernes omsætning var medregnet. Overskuddet blev som budgetteret på 425 mio. kr.

Som følge af stærkt faldende verdensmarkedspriser oplever både tyske, engelske og new zealandske bønder et kraftigt fald i afregningerne fra deres mejerier. Det slipper Arlas 7.000 andelshavere for. I hvert fald ifølge de foreløbige udmeldinger fra hovedsædet i Århus. Men det er et åbent spørgsmål, om det danske mejeriselskab ikke bliver nødt til at reducere afregningspriserne i samme takt som sine udenlandske konkurrenter. Arla synger imidlertid fortsat sin gamle sang om, at selskabet er i stand til at tjene gode penge på højt forædlede produkter.

»Det er ikke mindst i perioder med faldende verdensmarkedspriser, at Arlas strategi om at satse hårdt på de forædlede produkter skal stå sin prøve,« siger koncernchef Jens Bigum.

Sidste års gunstige markedsforhold med høje priser på bl.a. mælkepulver betød, at Arla kunne hæve afregningspriserne i forhold til året før.

Det er den øgede produktion af mælk i bl.a. New Zealand, der i modsætning til Danmark og de øvrige EU-lande ingen loft har over sin mælkeproduktion, der er medvirkende årsag til en øget verdensmarkedsproduktion og dermed vigende efterspørgsel på billig ost og pulvermælk fra fødevareindustrien.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen