Berlingske Business

Arla regner med milliardgevinst på fusion

Arla regner med milliardgevinst på fusion - 1
Arla bliver med fusionen med Campina Danmarks næststørste virksomhed. Arla rykker forbi TDC, så nu kun A.P. Møller overgår mejerikoncernen. Foto: Scanpix

Det dansk-svenske mejeriselskab Arla vil som forventet fusionere med det hollandske mejeri Campina. Det er nu officielt efter Arla på et pressemøde onsdag bekræfter fusionen.

I en pressemeddelelse, som i skyndingen er dateret i går, beskriver Arla fusionsplanerne, der blev præsenteret for de to selskabers repræsentantskaber tirsdag den 7. december til endelig godkendelse i repræsentantskabet i marts 2005.

Den foreslåede fusion ventes at give synergieffekter i størrelsesordenen 1 mia. DKK om året. Fusionsgevinsten vil især blive hentet på indkøb, effektivisering af produktionen og på det administrative område.

Det nye selskab skal ejes af de to nuværende selskaber Arla Foods amba og Campina u.a. og bestyrelserne foreslår, at det nye selskab får hovedkontor i København med et sekundært hovedkontor i Zaltbommel. Hovedparten af de administrative funktioner vil fortsat være placeret i Viby, Stockholm og Zaltbommel

Samtidig er bestyrelserne enige om at etablere et formandskab, som består af fire personer. Formanden for det planlagte nye selskab bliver den nuværende formand for Arla Foods, Knud Erik Jensen, og nuværende formand for Campina Kees Wantenaar bliver næstformand. Derudover består formandskabet af et bestyrelsesmedlem fra Sverige og et bestyrelsesmedlem fra Tyskland. Sverige bliver repræsenteret af Åke Hantoft, næstformand i Arla Foods. Tyskland repræsenteres af R. Belke-Grobe.

Adm. direktør bliver den nuværende adm. direktør i Campina, Justinus Sanders, og viceadm. direktør bliver nuværende adm. direktør Åke Modig fra Arla Foods.

Formålet med den foreslåede fusion er at stabilisere mælkeprisen til selskabernes andelshavere. Mælkeproduktionen i Europa presses i disse år af EU's landbrugsreform, og mælkepriserne ventes frem til 2008 at falde 20 pct. Derudover vil virksomhederne ved at samle kræfterne kunne blive en mere attraktiv samarbejdspartner for den internationale detailhandel.

Selskaberne supplerer i dag hinanden på en lang række områder. Inden for konsummælk, yoghurt og desserter har Campina fokus på Benelux-landene, Tyskland, Grækenland og Rusland, mens Arla Foods inden for dette område koncentrerer sig om Skandinavien og England. Inden for ost og smør er Skandinavien og England hjemmemarkeder for Arla Foods, mens Benelux-landene og Tyskland er Campina's hjemmemarkeder. Inden for mælkedrikke, desserter og fløde samt ost og smør har begge selskaber i dag et omfattende salg på en række markeder uden for Europa. Begge selskaber er i dag globale udbydere inden for mælkebaserede ingredienser til fødevareindustrien, mens Campina også tilbyder ingredienser til den farmaceutiske industri. Den øgede efterspørgsel efter mere skræddersyede løsninger til kunderne kræver store innovationsomkostninger.

Campina Arla bliver et af verdens største andelsejede mejeriselskaber med 21.000 andelshavere fra Danmark, Holland, Sverige, Tyskland og Belgien. Den samlede mælkemængde er på ca. 14 mia. kg. Selskabet vil få en omsætning på ca. 10 mia. euro og beskæftige 28.000 ansatte.

Forslaget til fusion afhænger af en due diligence, hvor selskaberne stiller deres regnskaber til rådighed for hinanden til nærmere granskning samt af EU-konkurrencemyndighedernes godkendelse. Det endelige fusionsoplæg vil blive forelagt de to selskabers øverste myndighed, repræsentantskabet, til beslutning i marts. Det nye selskab kan i givet fald etableres i 2. kvartal 2005.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen