Berlingske Business

Apotekernes gør-det selv-mand

Apotekernes gør-det selv-mand - 1
Anders Kretzschmar, 46, direktør i Erhvervs- og Boligstyrelsen. Fra 1. marts direktør for Danmarks Apotekerforening. Cand. scient. pol. 1986. Fuldmægtig i Industriministeriet, 1989-91 ministersekretær samme sted. Gift med Ulla og far til tre og bor i Vanløse.

Den operainteresserede handy-man Anders Kretzschmar ved ikke meget om sundhedssektoren. Alligevel er de danske apotekere kisteglade for, at Anders Kretzschmar fra 1. marts skal være deres nye direktør.

Efter 17 år i det offentlige, heraf de sidste seks år som direktør for Erhvervs- og Boligstyrelsen, skal 46-årige Anders Kretzschmar fra 1. marts være med til at sætte dagsorden på både de indre og ydre linier i Danmarks Apotekerforening.

Fynboen Kretzschmar indrømmer, at hans viden om apoteks- og sundhedssektoren er begrænset.

Han betegner sig som »almindelig fodgænger« i de spørgsmål, der fra tid til anden slår gnister mellem Danmarks 281 apoteker, som i år 2002 omsatte for 10.2 milliarder kr.

»Men jeg ved noget om at skabe og bruge de rigtige håndtag i krydsfeltet mellem den offentlige sektor og det private erhvervsliv, som apotekerne jo tilhører. Jeg havde aldrig sagt ja til jobbet, hvis det var konfliktløst,« siger han.

Om den nye direktør ved lidt eller meget om sundhedssektoren er ifølge Paul Bundgaard, formand for Danmarks Apotekerforening, ikke så vigtigt.

»Det han ikke ved, skal han nok få lært. Vi valgte ham, fordi vi er overbeviste om, at han vil spille en aktiv rolle i forhold til medlemmerne, hans dokumenterede evne til at lede et sekretariat, og ikke mindst fordi han har en evne til at sætte ting på dagsordenen og formidle ting meget klart,« siger Paul Bundgaard.

Ifølge apotekerformanden bliver en af de første store opgaver for Kretzschmar at færdiggøre en ny strategisk vision, som skal være apotekernes fremtidige platform i sundhedssektoren. En anden opgave bliver at få skruet en såkaldt bruttoavanceaftale på plads med politikerne. Aftalen skal groft sagt styre, hvilke ydelser apotekerne må sælge, og hvad de må tage for det.

Bortset fra sit studenterjobbet i Ribe Amt har Anders Kretzschmar altid arbejdet i statsadministrationen. Inden han gjorde kometkarierre i Industri- og Handelsstyrelsen, Erhvervsministeriet og i Erhvervs- og Boligstyrelsen, var han ministersekretær for industriministrene Niels Wilhjelm (K) og Anne Birgitte Lundholdt (K).

Gode kontakter
Mens Pia Gjellerup (S) var erhvervsminister, var Anders Kretzschmar direktør for Erhvervsfremmestyrelsen.

Ifølge politikeren har Kretzschmar formået at skabe resultater og samarbejde på grund af sin evne til at knytte vigtige personlige kontakter.

»Apotekerne får en formidabelt dygtig mand, Anders Kretzschmar får et spændende job. Men at han skifter arbejdsplads er en stor skam for dansk erhvervsfremme,« siger Pia Gjellerup.

Den tidligere erhvervsminister fremhæver Kretzschmar som »en behagelig og meget sikker person,« som evner til at engagere medarbejderne.

Anders Kretzschmar har været medlem af Dansk Selskab for Ledelse siden 1995. Et af hans ledelsesmæssige svendestykker var fusionen, som fulgte sammenlægningen af Erhvervsministeriet og Boligministeriet, hvor den nuværende Erhvervs- og Boligstyrelse voksede til 330 medarbejdere.

En anden var flytningen af Erhvervsfremmestyrelsen fra trange kår på Tagensvej til de nye moderne omgivelser på Langelinie.

Anders Kretzschmar var arkitekten bag den nye, moderne organisation, som hørte med til flytningen.

Tid til familien
Selv om Anders Kretzschmar er en travl mand, der let lader sig opsluge af jobbet, er han bevidst om at reservere tid til hans kone Ulla og deres tre børn på syv, 14 og 18 år.

I sommer overtalte børnene ham om, at de skulle have hund.

Det medførte, at de for første gang i lang tid ikke tog på sommerferie i Sydeuropa. I stedet gik turen til et sommerhus i Nordjylland, hvor familien Kretzschmar kunne lære deres nye familiemedlem at kende. Vinterferierne foregår på franske alpepister.

Anders Kretzschmar har hænderne skruet rigtigt på og evner mere end at skifte pærer. Muremestervillaen i Vanløse fra 1920 vedligeholder Anders Kretzschmars evner som gør-det-selv mand, mens han vedligeholder den.

Dog er han ifølge eget udsagn »bedst til den ufaglærte del af arbejdet«.

I de seneste år er opera blevet en stadigt stærkere interesse for apotekernes kommende direktør. Det begyndte med en »absolut opera«-agtig opsamlingsplade. Men i dag går han ofte til forestillinger.

»Det er en verden, der åbner sig for én, når stemmerne bliver til instrumenter,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen