Berlingske Business

Apotekerformand går i utide

Apotekerformand går i utide - 1
Formanden for Danmarks Apotekerforening Paul Bundgaard stopper overraskende fra årsskiftet. <br>

Afgang Apotekerforeningens formand Paul Bundgaard forlader posten halvandet år før tid. Næstformanden Niels Kristensen tager over og agter at stille op til posten i maj.

Formanden for Danmarks Apotekerforening Paul Bundgaard stopper overraskende fra årsskiftet, halvandet år før hans valgperiode udløber.

Det sker i forlængelse af, at Apotekerforeningen i går underskrev et såkaldt charter med medicinalindustrien og de andre lægemiddelleverandører om at sikre apotekernes uafhængighed.

Efter et par år hvor der har været sået stærk tvivl om, hvorvidt det har været tilfældet, har aftalen med lægemiddelleverandørerne været særlig vigtig at få i stand for Paul Bundgaard.

Timing
Nu da branchen tilsyneladende er blevet enig om et sæt fælles spilleregler overlader han formandsposten til Apotekerforeningens næstformand, den 43-årige apoteker Niels Kristensen fra Lyngby Svane Apotek.

»Nu har jeg været med i ti år, og jeg bliver 62 år næste gang, så jeg har lyttet lidt mere til, hvad mine omgivelser siger til mig - primært min familie og mine venner - og så har jeg Roskilde Dom Apotek, jeg skal drive i Roskilde,« siger Paul Bundgaard, som har været formand for Apotekerforeningen i syv og et halvt år.

Foreningen har de sidste par år været voldsomt i vælten med sager om medicinalindustriens gaver til og sponsorering af apotekernes faglige arrangementer og tvivlsomme rabatordninger.

Hårdeste opgave
Men adspurgt om, hvad der har været hårdest som formand det sidste års tid svarer Paul Bundgaard:

»Jeg vil nok sige at sidste år, hvor jeg var formand for de danske og nordisk apoteker og præsident for de europæiske apoteker var hårdt med en masse rejsedage. Det var en stor opgave at få de ti nye EU-medlemslande med på apoteksområdet.«

Niels Kristensen overtager efter foreningens love formandsposten frem til generalforsamlingen i maj. Men har planer om at stille op for at fortsætte.

Han har i nogen tid vidst, at Bundgaard ville trække sig før tid.

»Det kommer da som overraskelse for det er midt i en periode. Men det kommer ikke som noget stort chok,« siger Niels Kristensen.

Han er uddannet cand. pharm fra 1988 og efter forskellige job i branchen overtog han 1. februar 2001 apoteket i Lyngby. I maj 2002 blev han medlem af Apotekerforenignens bestyrelse, og han har været næstformand i halvandet år.

Målsætning
Hans målsætning er nu at fortsætte med at få apotekerne fast placeret som en del af sundhedssektoren.

»Vi har fået det slået fast i finansloven, hvor vi mod fast betaling skal yde rådgivning til astmapatienter og om rygeafvænning. Det er vigtig at vi nu signalerer, at apotekerne har nogle kompetencer, som det kan betale sig at bruge,« siger Niels Kristensen .

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen