Berlingske Business

APM-aktie på vej mod rekordkurs

APM-aktie på vej mod rekordkurs - 1

Efter en jævnt faldende aktiekurs i de sidste måneder af 2003 indleder A.P. Møller-Mærsk det nye år med et gevaldigt aktiehop. Kursfesten vil inden længe medføre ny rekord for aktiekursen, spår analytikere.

Aktionærerne i Danmarks største virksomhedsgruppe, A.P. Møller-Mærsk, kan se lyst på den nærmeste fremtid. Med gårsdagens voldsomme kurshop har A.P. Møller-Mærsk-aktien straks fra det ny års begyndelse indledt et angreb på den hidtidige kursrekord.

Efter små to måneders jævnt faldende aktiekurs tog aktien i går et tigerspring på fondsbørsen, hvor rift om A.P. Møller-Mærsk A og B, fik kurserne til at stige med henholdsvis 2.600 kr. og 2.900 kr. til kurserne 43.200 og 45.500.

Den bemærkselsesværdige fremgang vurderes af analytikere i første omgang til at være et resultat af, at pensionskasserne har indstillet udsalget af rederiaktierne op til årsskiftet for at leve op til spredningsregler for deres porteføljer.

»Samtidig skyder mange private investorer deres pensionspenge i markedet,« siger aktiehandler Kenneth Haslund fra Bankinvest. Men årets kursfest for landets suverænt største virksomhedsgruppe er først lige begyndt, forudser flere analytikere.

A.P. Møller-Mærsk går ifølge analytikerne et mere end almindeligt godt år i møde med høje fragtrater, høje oliepriser samt en markant øget fragtmængde på grund af udflytningen af produktion til Kina. Desuden er forlængelsen af Nordsø-aftalen afgørende for de indbringende oliegevinster.

I løbet af kort tid vil aktien sætte ny kursrekord, forudser Steven Brooker fra Alfred Berg. Midt i oktober sidste år brød A.P. Møller-Mærsk loftet for den hidtidige kursrekord med en B-aktie i kurs 52.800 og en samlet markedsværdi på 226.373 mio. kr.

»Når man ser på aktiekursen ved udgangen af 2003 sammenlignet med ultimo 2002, så er den oppe med 85 procent. Det er mindre end for flere af konkurrenterne, og man må forvente end væsentlig stigning den kommende tid. Skal aktien handles på præmisser som for de udenlandske konkurrenter, bør kursniveauet bevæge sig op på omkring 60.000,« siger han.

Blandt især udenlandske investorer har der således været usikkerhed om, hvorvidt A.P. Møller - Mærsk-aktien skal betragtes som en olieaktie eller en shippingaktie.

Uden en fratrukket konglomerat-rabat, påpeger Steven Brooker, kan aktiekursen endda nå godt over 70.000.

På trods af kursridtet er der købsanbefalinger over stort set hele linien. Anbefalinger fra både Nordea Securities, Enskilda Securities, Danske Equities samt Alfred Berg lyder på køb.

Senest har også Jyske Bank ændret sin anbefaling fra hjemtagelse af profitten til køb.

Ud over pensionskassernes stop for salg af A.P. Møller- Mærsk-aktien blev gårsdagens fremgang også båret af en generel stigning blandt alle olieaktier i Asien. Trækhesten i de asiatiske olieaktiers stigning var meteorologers forudsigelser om en koldere fremtid i verdens mest energiforbrugende land, USA.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen