Berlingske Business
12:46Positiv stemning i Europa styrer uden om Madrid

Ansvarlighed tiltrækker penge

På længere sigt vil alle virksomheder blive nødt til at rapportere, hvordan de tackler deres samfundsmæssige ansvarlighed, hvis de vil tiltrække kapital. Det mener Magnus Furugård, direktør i Caring Company, der på opgave af de store institutionelle investorer analyserer skandinaviske virksomheders evne til at udvise social ansvarlighed.

God opførsel er et must, hvis man vil tiltrække kapital til sin virksomhed.

Store institutionelle investorer vil nemlig ikke risikere at miste penge på virksomheder, som bruger børnearbejdere, fyrer gravide kvinder eller lukker spildevand ud i den nærmeste sø, fordi det er det billigste. Den slags ender i dårlig omtale og retssager, der koster penge og tabte investeringer.

Det ved Magnus Furugård alt om.

Han har brugt de sidste ti år af sit liv som adm. direktør for Caring Company, der med base i Stockholm indhenter information om, hvordan primært skandinaviske og baltiske virksomheder tackler deres samfundsmæssige ansvarlighed. Det være sig på menneskerettighedssiden som på miljø- og ledelsessiden. Caring Compa-

nys kunder er pensionsfonde, forsikringsselskaber og banker, der skal investere deres kunders penge, og det skal ikke ske i virksomheder, der har en menneskelig eller miljømæssig skandale hængende over hovedet.

Miljø- og etikhensyn

»De store investorer forvalter penge for ganske almindelige mennesker som dig og mig, og de konkurrerer indbyrdes, så de vil vise os, at de tager hensyn og gør et stykke grundarbejde for at finde ud af, om de virksomheder, de investerer i, opfører sig ordentligt,« siger Magnus Furugård.

I flere lande er der allerede lovgivning omkring, hvordan visse investorer skal forholde sig i forhold til deres investeringer. I Sverige blev det for to år siden indført, at pensionsfondene skal tage miljø- og etikhensyn i deres investeringer. I England skal pensionsfondene bare rapportere deres indstilling til tingene, mens Australien er gået et skridt videre og kræver, at alle investorer investerer socialt ansvarligt. I Danmark er der endnu ingen lovgivning omkring social investering, men i de danske ministerier overvejes tilsvarende tiltag, og Magnus Furugård er ikke i tvivl om, at det nok skal komme.

»Spørgsmålet om social ansvarlighed får meget stor opmærksomhed i debatten. Der holdes konferencer, laves rapporter og diskuteres i mange forskellige sammenhænge, og den danske regering har allerede gjort meget for eksempel ved at oprette Copenhagen Center, der fokuserer på social ansvarlighed, og som er aktiv i international sammenhæng. Man kan imidlertid godt mærke, at de danske investorer ikke har tænkt de her ting lige så meget igennem som de svenske, men det kommer,« spår Magnus Furugård.

Caring Company har da heller ingen 100 procent danske kunder, men for eksempel Nordea, som jo er delvist dansk, lader Caring Company undersøge de virksomheder, de investerer i.

Det er primært børsnoterede virksomheder, der sættes under lup. Det sker dels ved, at virksomhederne hvert år svarer på et antal skriftlige spørgsmål, dels gennem møder med virksomhederne, hvor svarene diskuteres. Samtidig laves mediesøgninger over, hvad der tidligere er skrevet og kontrolleres med andre organisationer, som også har kigget de aktuelle virksomheder i kortene.

Alt koges ned i en analyse, som virksomheden får mulighed for at se og kommentere inden den sendes til kunden.

Gennem de ti år Caring Company har eksisteret, har virksomhedernes holdning til at blive kigget i kortene ændret sig meget. I dag er de fleste positive, dels fordi de lærer deres egne svagheder at kende gennem analysen, men også fordi der er mange penge på spil.

»For fem år siden var det ikke så mange penge, pensionsfondene, forsikringsselskaberne og bankerne placerede, men det begynder det at blive i dag, og derfor er det for vigtigt for dem, til at de kan sidde analyserne overhørige,« siger Magnus Furugård.

Holdningsændring

Hvis investorerne finder ud af, at en virksomhed ikke overholder sit sociale ansvar, vælger de ind imellem helt at trække deres penge ud af virksomheden, men undertiden også at forsøge at påvirke virksomheden i en positiv retning.

»Det kan jo være, at en investor gerne vil beholde aktier i virksomheden, fordi de er gode på andre områder, derfor prøver man at foreslå, hvad der kan gøres ved problemet. Hvis det for eksempel kommer frem, at en underleverandør til et tøjfirma bruger børnearbejdere i Asien, opfordrer man dem til at få en policy omkring den slags ting og et kontrolprogram, så man kan sikre, at det ikke sker igen,« siger Magnus Furugård.

Han er overbevist om, at hvis virksomhederne tager deres sociale ansvar alvorligt, vil det påvirke mange af verdens problemer i en positiv retning.

»Miljøet betyder jo noget for os alle sammen uanset, hvor vi bor, men med det globale samfund og den globale økonomi, vi har i dag, påvirker det sociale miljø i alle lande os også på mange måder. Dels rent økonomisk, for hvis folk ikke har penge til at købe varer, har vi sværere ved at eksportere vores produkter. Men social nød betyder også overbefolkning og store flygtningestrømme, som vi tvinges til at tage hånd om. Vi betaler ganske vist til nogle af disse problemer via skat, FN og hjælpeorganisationer, men det er bedre at forebygge og hjælpe folk aktivt gennem et ordentligt arbejdsmiljø.

Desuden tror jeg, at vi som mennesker har det bedst med at vide, at andre mennesker også har det godt,« siger Magnus Furugård.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen