Berlingske Business

Ansatte får ny frist

De SAS-ansatte får 13 dage ekstra til at diske op med de nødvendige besparelser, hvis de vil undgå massefyringer. Piloternes modkrav er mere tryghed i ansættelsen.

Truslen om massefyringer hænger over hovedet på de hårdt prøvede SAS-ansatte 13 dage endnu.

Der var ellers lagt op til en endelig beslutning om, hvorvidt SAS skal ud i en ny fyringsrunde, ved gårsdagens bestyrelsesmøde i Stockholm.

Men SAS koncernchef Jørgen Lindegaard meddelte efter mødet, at han har forlænget fristen for at nå til enighed om en ny overenskomst med knap to uger, og at der er fastlagt et ekstraordinært bestyrelsesmøde d. 23 marts.

Det skyldes først og fremmest at piloterne og kabinepersonalet endnu ikke er i hus.

»Man kan ikke forvente, at lave en kæmpe virksomhed som SAS om »over night.« Det tager tid. Konsekvenserne af ikke at nå i mål kan blive temmelig alvorlige og dramatiske. Derfor skal de beskrives omhyggeligt, og det er vi i gang med nu,« siger Jørgen Lindegaard.

Han håber, at flere faglige organisationer inden næste bestyrelsesmøde kommer i tanke om, at de gerne vil være med til at nå spareplanens mål.

»Så er vi tilbage på sporet, og så smider vi alle planer om mulige konsekvenser ud,« siger Jørgen Lindegaard.

Dødsspiral
Ifølge formanden for de danske piloter Mogens Holgaard, er det især piloternes krav om yderligere tryghed i ansættelsen, der udgør en knast.

»Vi har givet SAS et meget bredt tilbud med besparelser for flere hundrede millioner kroner. Men vi diskuterer stadig vores modkrav, som er forbedret tryghed i ansættelsen,« siger Mogens Holgaard.

Piloterne har tilbudt SAS en reel lønnedgang, samt at de for en periode går ned i tid til reduceret løn.

Til gengæld ønsker piloterne sikkerhed for, at SAS' sammenlægning med det norske datterselskab Braathens ikke kommer til at koste arbejdspladser.

»SAS får ingen aftale med os med mindre der er en tilfredsstillende løsning på, hvordan sammenlægningen af SAS og Braathens skal se ud. Vi vil stadig operere i en pilotgruppe, ellers risikerer vi at løbe ind i en dødsspiral, hvor vi bliver spillet ud mod hinanden,« siger Mogens Holgaard.

Kunstigt åndedræt
Med undtagelse af piloterne, så er SAS færdig med alle forhandlinger i Norge. Det er især de danske personalegrupper, som SAS har svært ved at nå til enighed med.

Luftfartsfunktionærerne har dog stemt ja til deres aftale. Alligevel er formand Nicolas Fischer tilfreds med, at SAS har valgt at udsætte fristen.

»Uvisheden er hård for de ansatte. Alligevel mener jeg, at det er positivt med et ekstra kunstigt åndedræt, som åbner op for, at vores kolleger kan nå resultater af samarbejdets vej,« siger Nicolas Fisher.

Det er piloterne og de kabineansatte, som skal levere de største besparelser ved de igangværende overenskomstforhandlinger.

Kabinepersonalet forhandlede i Forligsinstitutionen hele dagen i går.

SAS har et mål om at forhandle besparelser på i alt to mia. svenske kroner hjem.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen