Berlingske Business

Amerikansk rentehop rykket lidt tættere på

En ny formulering fra den amerikanske centralbank udløste nervøsitet på finansmarkederne. De kom sig dog hurtigt dagen efter.

Den amerikanske centralbank ændrede onsdag aften en smule på sin beskrivelse af bankens rentepolitik, hvilket af finansmarkederne blev tolket som et tegn på, at en renteforhøjelse i USA er rykket lidt tættere på.

Renten blev fastholdt på historisk lave en procent, men banken gik fra formuleringen om, at renten kunne holdes lav i »a considerable time,« til en vending om, at den pengepolitiske komite kan være »patient in removing its policy accomodation.«

Ingen ændring her og nu
Banken løfte om tålmod anses af økonomerne som en besked om, at der stadig er lang tid før en amerikansk renteforhøjelse er aktuel.

»Samlet ses meddelelsen som et lille skridt nærmere den første renteforhøjelse, men den giver ikke anledning til, at vi ændrer vores vurdering om, at den første renteforhøjelse med størst sandsynlighed kommer til efteråret. Fed ønsker formentligt at se et stærkere arbejdsmarked i adskillige måneder, før banken vil overveje en stramning,« skriver Nordea i en kommentar.

Negativ reaktion
På finansmarkederne reagerede man til gengæld ganske negativt på meddelelsen, og sænkede aktiekurserne i både USA og Europa, fordi den meget lempelige rentepolitik er en grundpille i USAs forsøg på at skabe et stabilt økonomisk opsving. Væksten er kommet til USA, men økonomien genererer endnu kun meget få arbejdspladser.

Euroområdet har hverken økonomisk vækst eller nye arbejdspladser. Alligevel gentog den europæiske centralbankschef, Jean-Claude Trichet, at han regner med, at et opsving er på vej i europæisk økonomi. Dermed satte han en tyk streg under, at centralbanken højst sandsynlig ikke sænker sin rente.

Rentestigning senere i år
»Det er endda vores forventning, at væksten i euroområdet de kommende tre til fire måneder vil nå et niveau, hvor centralbanken som regel hæver sin rente,« siger Niels-Henrik Sørensen, senioranalytiker i Danske Bank.

Han regner dog ikke med renteforhøjelser i 2004, fordi euroområdets økonomi er hårdt ramt af dollarfaldet, der har forringet eurolandenes eksportmuligheder drastisk..

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen