Berlingske Business
17:16

Al-Qaeda-frygt styrer aktiemarked

For der de finansielle markeder er det afgørende, om det er ETA eller al-Qaeda, der står bag tragedien i Madrid.

De menneskelige tragedier ved terrorangrebet i Madrid er ufattelige. Men set ud fra en nøgtern og kølig økonomisk vinkel er der imidlertid himmelvid forskel på, hvorvidt terroristerne er medlemmer af den baskiske seperatistbevægelse ETA eller af den verdensomspændende terror-organisation al-Qaeda.

»Er det ETA, som har ansvaret for den grusomme terror-handling, er der i høj grad tale et spansk problem. Er det imidlertid al-Qaeda, som har været på spil, vil der herske usikkerhed og være frygt for terrorangreb overalt,« siger professor ved Handelshøjskolen i Århus, Tom Engsted, der forsker i og har udgivet lærebøger om aktiekursernes udvikling.

At de finansielle markeder i høj grad lader sig påvirke af terror-frygten blev illustreret torsdag, da terrorister bombede flere tog i det centrale Madrid. Angrebene fandt sted tidligt om morgenen, og i løbet af formiddagen faldt kurserne på de europæiske børsmarkeder kraftigt. Kurserne steg dog noget torsdag eftermiddag, da både de spanske myndigheder, og terror-eksperter pegede på, at ETA efter al sandsynlighed stod bag angrebet.

Nervøst Wall Street
Udviklingen på Wall Street i New York viser endnu tydeligere nervøsiteten for al-Qaeda.

Det dominerende Dow Jones-indeks faldt som forventet en smule, da børsen åbnede kl. 15.30 dansk tid. Derefter steg det imidlertid i takt med nyhederne om, at alle tegn pegede på ETA som bagmænd bag udåden, der dermed først og fremmest var et spansk problem.

Omkring kl. 20.30 dansk tid kom imidlertid den første nyhed om, at der var fundet denatorer i en bil, hvor der også blev fundet et arabisk sproget bånd.

Denne nyhed blev modtaget med bestyrtelse af investorerne på Wall Street. Og i løbet af godt en time faldt kurserne med mere end 1,5 pct.

»Hvis der er tale om al-Qaeda, vil det være et klart bevis på, at terrorgruppen nu begynder at gå efter bredere mål. Hvor angrebet den 11. september 2001 på World Trade Center i New York også var et angreb på den symbolik af magt, som tårnene repræsenterede, var der i Madrid tale om almindelige tog, som folk brugte for at komme på arbejde. Derfor vil der være frygt for at næste angreb kan komme overalt. I princippet er alt så i risiko-gruppen. Et angreb kan komme i Tokyo, i USA eller selv mod en bybus i Silkeborg,« siger aktiestrateg Henrik Henriksen fra Jyske Bank.

Volatile markeder
Både Henrik Henriksen og professor Tom Engsted understreger, at terrorangrebet kun forværrede en i forvejen smådårlig stemning på aktiemarkederne. Men samtidig er markederne i øjeblikket så volatile - følsomme for påvirkninger - at usikkerhed omkring et terrorangreb i høj grad kan være med til at speede en udvikling på aktiemarkederne op i et højere gear.

»Investorer kan ikke lide nogen form for usikkerhed. Og konsekvenserne af et terrorangreb er i begyndelsen naturligvis altid højst usikre. Den psykologiske konsekvens kan være, at forbrugerne holder igen med at bruge penge - det går ud over virksomhedernes indtjening og dermed over aktiekurserne, fordi investorer altid køber aktier i forventning om den fremtidige indtjening,« siger Tom Engsted.

Eksemplet i 2001
Som eksempel peger han på erfaringerne i kølvandet på den 11. september 2001. Umiddelbart efter styrtdykkede kurserne på Dow Jones, fordi frygten var flere spektakulære angreb og dermed store økonomiske problemer for virksomhederne.

De næste uger viste det sig imidlertid, at der ikke kom flere angreb fra al-Qaeda. Stille og roligt begyndte tilliden igen at komme tilbage i markedet og allerede ved juletid samme år var kurserne tilbage på samme niveau som lige før den 11. september.

Ingen ubehagelige nyheder om al-Qaedas mulige indblandning i terrorangrebet i Madrid forstyrrede i går de europæiske aktiemarkeder, der stort set ikke rokkede sig ud af stedet.

Omvendt var der heller ikke andre nyheder, der forsikrede, at angrebet udelukkende var ETAs værk. Sådanne nyheder kunne ellers have været med til at løfte kurserne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen