Berlingske Business
08:09Tyskland: Væksten steg som ventet i tredje kvartal

Aktiesalg koster PFA fire mia.

Det har kostet PFA fire mia. kr., at den kriseramte pensionskoncern var nødt til at sælge ud af aktierne på det værst tænkelige tidspunkt. Det er en af historierne bag et katastrofalt dårligt regnskab for 2001.

Bunden var røget ud af PFAs pengetank, og hvis ikke svindet skulle blive uoverskueligt stort, måtte der handles hurtigt. Derfor måtte PFA i løbet af sølle seks handelsdage holde brandudsalg af primært udenlandske aktier for 21 mia. kr. i perioden 19. til 26. september.

Det skete samtidig på det værst tænkelige tidspunkt i dagene efter terrorangrebet på USA, hvor aktiekurserne var i bund i verden. Og resultatet af udsalget var derefter: De smerteligt lave priser, PFA fik ind for sine papirer, gav et kurstab på fire mia. kr.

Det kom frem i går på et pressemøde, hvor pensionskæmpen præsenterede sit foreløbige regnskab for 2001.

»Vi har måtte sælge værdipapirer, primært udenlandske aktier, for 21 mia. kr. og har dermed reduceret vores aktierisiko betydeligt siden 11. september. Det har kostet os et realiseret mer-kurstab på fire mia. kr., at vi var nødt til at sælge dem,« sagde PFAs adm. direktør Henrik Heideby.

Udsalget skete på et tidspunkt, hvor PFA med hatten i hånden måtte gå til Finanstilsynet og meddele, at koncernen ikke længere kunne leve op til lovens krav om minimumskapital.

Ved indgangen til 2001 havde PFA små 19 mia. kr. i bonusreserver og egenkapital, men allerede 11. september var de halveret. Terrorangrebet sendte yderligere de finansielle markeder i dørken, og 21. september manglede PFA således 1,5-2 mia. kr. i at opfylde lovens kapitalkrav den 21. december.

I alt fik PFA i 2001 et negativt afkast på hele sin værdipapirbeholdning på 4,4 pct. De tre pct. skyldes det store brandudsalg.

Samlet blev det til et underskud efter skat på 3,6 mia. kr.

PFA har som en anden konsekvens af den trængte økonomi været nødt til at købe finansielle instrumenter til at dække sig af mod tab på obligationsbeholdningen. Det har kostet omkring to mia. kr.

For få reserver

At PFA blev så meget hårdere ramt end andre pensionskoncerner, skyldes ikke isoleret den aggressive investeringsstrategi med stor vægt på aktier, heriblandt vækst- og telekom-aktier. Den strategi har mange andre investorer også valgt sidste år. Men PFA har samtidig ikke haft de nødvendige økonomiske reserver til at modsvare den store risiko.

Nu er aktieandelen nedbragt til 17 pct. af investeringsaktierne, hvor den ved indgangen til 2001 lå på 39 pct. Det store frasalg har desuden haft den effekt, at PFA har en forholdsvis stor beholdning af danske aktier i forhold til udenlandske. Dette forhold vil man langsomt forsøge at rette op på.

Direkte adspurgt forklarede adm. direktør Henrik Heideby i går, at han ikke personligt havde været med til at vælge den risikable strategi, idet han først tiltrådte den 1. august. Strategien blev fastlagt under PFAs tidligere ledelse med André Lublin som adm. direktør.

»Men jeg er naturligvis den ansvarlige for PFAs situation nu,« sagde Henrik Heideby.

André Lublin har tidligere ved flere lejligheder afvist over for Berlingske Tidende, at strategien har været for aggressiv i forhold til PFAs reserver.

Gårsdagens pressemøde bragte dog også lindring til kunderne. En gunstig udvikling på de finansielle markeder i sidste kvartal af 2001 kombineret med nye regnskabsregler, som giver PFA mere økonomisk råderum, gør ifølge Henrik Heideby, at koncernen står godt rustet.

»Vi har nu en basiskapital på 9,7 mia. kr., svarende til en overdækning i forhold til lovens krav på tre mia. kr. Så budskabet er, at vi synes selv, vi er klædt bedre på, end vi havde turdet håbe på i efteråret,« konstaterede Henrik Heideby.

Han kunne også fortælle, at PFA i årets første måned har fået et positivt afkast på 0,7 pct.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen