Berlingske Business
16:16Goldman Sachs-boss driller London

Aktiemarked flirter med bundrekord

Nedad: Amerikanske og europæiske aktiemarkeder dykker til de laveste niveauer i et halvt år ovenpå skuffende indtjening hos computergigant.

NEW YORK

Denne uges aktiefest på Wall Street varede præcis én dag, onsdag. Torsdag ramlede Dow Jones-indekset næsten 200 points nedad, og da computerchip-giganten Intel chokerede markedet ved ikke at møde indtjeningsforventningerne for andet kvartal, fortsatte faldet uhindret fredag.

Ved redaktionens slutning lå Dow omkring 9500-grænsen, hvilket er det laveste siden november.

Teknologitunge Nasdaq havde en endnu større minusdag og bevægede sig fredag i 1500-points-grænselandet, hvilket er det laveste siden oktober og tæt på bundskraberen lige efter 11. september.

Intels svage indtjening, som blandt andet skyldtes skuffende salg i Europa, var en stor del af forklaringen. Aktien er en vejrhane for hele teknologisektoren, så de dårlige udsigter smittede af på hele branchen.

Men der var andre forklaringer på den generelle nedgang.

Nye tal for privatforbruget i maj viste sig at være svage. Samtidig var der stor nervøsitet over, hvad præsident George W. Bush ville sige i sin ekstraordinære tv-tale til befolkningen torsdag aften (hvor han annoncerede dannelsen af et nyt sikkerhedsministerium).

Alt i alt er der stigende frustration over, at det igennem de seneste måneder har vist sig umuligt at give det amerikanske aktiemarked fart nok på til at slippe jorden.

Det samme kunne man sige om det europæiske marked, hvor det gik endnu værre. Enkelte aktieindeks var helt nede under 11. september- niveauet, mens det europæiske marked som helhed var på sit svageste niveau siden oktober. Også her holdt teknologisektoren hårdest for, og også her var det Intel-vejrudsigten, der sendte barometerstanden nedad. I det hele taget synes markedet aldeles uvilligt til at reagere på de godtnok stadig spæde tegn på økonomisk genopretning i Europa.

Begivenheden, som investorerne håber kan lægge en bund i det europæiske aktiemarked i næste uge, er den finske mobilgigant Nokias kvartalsrapport, hvor man håber på gode nyheder, der kan retfærdiggøre en kursændring i markedet.

Aktienedturen kunne også mærkes i København, hvor KFX-indekset for de 20 største og mest handlede aktier faldt med hele 6,47 point til 249,86. Det er det laveste niveau siden oktober sidste år. Nedturen begyndte allerede fra morgenstunden som en reaktion på Intels nedjustering.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen