Berlingske Business
17:42

Akademikeren i bladhuset

Sparerunder og Metropol-sammenbrud har krævet en større omstilling hos JydskeVestkysten, end Mette Bock havde forventet, da hun tiltrådte som chef. Men hun holder fast i sin fem-årsplan.

Umiddelbart kunne man godt tro, der var et stykke vej fra institutioner som Learning Lab Denmark og Scandinavian International Management Institute og så til JydskeVestkystens hovedsæde på Banegårdspladsen i Esbjerg. Umiddelbart kunne man tro, at der var en verden til forskel.

Men måske er verden og afstandene mindre, end man tror. I hvert fald tog Mette Bock sidste år springet, og i dag siger hun, at en af de største overraskelser har været, hvor positivt hun som adm. direktør og chefredaktør er blevet modtaget af såvel medarbejdere som i udgivelsesområdet trods sin lidt skæve vinkel på jobbet.

Hvor ændringerne i samfundsbilledet på nogle område således har hjulpet Mette Bock, er der andre områder, hvor udviklingen har været mindre gunstig. Fald i annonce- og bladsalg og sidst sammenbruddet i Metropol-samarbejdet med Berlingske Tidende og de tre Stiftstidender har ramt avisen på pengepungen.

Så meget, at Mette Bock i overmorgen skal stille med en spareplan, der kan finde 13 millioner på budgettet.

»Ændringerne i branchen har været voldsomme og krævet en kraftig omstilling. Efter den kommende sparerunde har vi inden for et år gennemført besparelser for 23 millioner kroner. Det er meget i en virksomhed af vores størrelse,« siger Mette Bock.

Dermed har den 45-årige bladchef fra starten fået lejlighed til at vise, at hun har chef-evnerne trods hendes i det job usædvanlige baggrund. Mette Bock har to akademiske uddannelser, som mag. art. i filosofi og cand. scient pol.

Inden JydskeVestkysten var hun chefkonsulent i et management-firma og stod for lederuddannelser hos førnævnte SIMI. Inden da fem år som direktør i Muskelsvindfonden og et år som journalist på Jyllands-Posten. Men hun har ikke savnet noget i bagagen, mener Mette Bock.

»Tværtimod har jeg jo været virksomhedsrådgiver og været i kontakt med virksomheder, som var ude i langt værre problemer, end det vi står overfor. Dermed underkender jeg ikke, at vi er i en kritisk situation, men jeg har en bred erfaring i at håndtere den slags problemer, og det, synes jeg, er en stor styrke.«

En anden styrke, Mette Bock ser i den nuværende situation, er, at man har fastlagt en strategi for de næste fem år, så kursen ikke bliver slingrende, selv om man kommer ud i modvind som den øjeblikkelige. Og netop den lange horisont er karakteristisk for Mette Bock, lyder det fra medarbejdere på JydskeVestkysten.

Tænker langsigtet

»Hun bruger ordet strategi rigtigt meget og tænker meget mere langsigtet, end vi er vant til i den her branche,« lyder det om Mette Bock. Strategien for de næste fem år bygger især på en styrkelse af den lokale forankring og mediekonvergens.

JydskeVestkysten skal være flermediale - papiravis, web og radio - og den strategi ændres ikke af de aktuelle besparelser. For tre måneder siden opkøbte avisen Radio Skala i Kolding, og man er interesseret i mere.

»Vi taler med flere i øjeblikket. Der er en række forskellige eksisterende stationer i området, og der er ledige frekvenser, så vi ser nu på, hvad der bliver næste skridt,« fortæller Mette Bock.

Hun har for længst bemærket, at omsætning af strategi til handling ikke er så ligetil i dagbladsbranchen.

»Nogen gange har jeg følelsen af, at sidde nede i bagenden af en kæmpetanker og rykke i roret. Og selv om man rykker kraftigt, så går det meget langsomt ude foran med at ændre kurs. Men det er også noget af kunsten ved at være leder at have tålmodigheden til, at alt ikke ændrer sig natten over.«

Blandt medarbejdere vurderes det, at Mette Bocks utraditionelle chefredaktør-baggrund gør, at hun lettere kan se veje frem for avisen uden for dagbladsmarkedet. Men det er også en del af den kulturkløft, som nogle af de ansatte på avisen føler.

Grænseoverskridende

I management-branchen og institutioner som Learning Lab, hvor Mette Bock var bestyrelsesformand, er ord som innovativ og megatrends daglig tale, men det er det altså ikke i jyske dagbladskredse, og det har indimellem skabt en vis skepsis over for den nye chef, som samtidig betegnes som både veltalende og charmerende.

Ved ansættelsen, var der især to andre ting, der blev drøftet lokalt. Det ene var, at Mette Bock var radikal folketingskandidat - i dag er hun partiløs - og i øvrigt tidligere SF'er.

For en avis, der er halvt ejet af Den Sydvestjydske Venstrepresse er det alligevel lidt grænseoverskridende.

Den anden ting var, at Mette Bock fastholdt sin bopæl uden for JydskeVestkystens udgivelsesområde. I Horsens, hvor hun har hjemstavn med sin mand, seminarielektor Hans Jørn Bock. Sammen har de tre store børn Kirse, Silke og Ask.

»Jeg plejer at sige, at uanset hvor jeg ville bosætte mig i udgivelsesområdet, så ville jeg være indpendler til langt de fleste byer. Vi udkommer jo i Sønderborg, Esbjerg og Kolding for eksempel, så jeg skal jo under alle omstændigheder køre meget rundt,« siger Mette Bock. Hun har i øvrigt gjort meget for at møde sydjyderne.

»Jeg tror, jeg har mødt flere tusinde mennesker i de såkaldte folkelige forsamlinger, foredragsforeninger, virksomhedsklubber og så videre, og det har givet mig en rigtig god forståelse for, hvad det er at udgive en avis i et område som JydskeVestkystens,« mener chefredaktøren, der ser sig selv i jobbet i mange år frem.

»Der er mange ting, jeg gerne vil tage fat på i virksomheden. Det fine i jobbet er, at der er et dobbelt formål. På den ene side er det en forretning, der skal give overskud. På den anden side, er der også et ideelt formål, der handler om, at en fri presse er demokratiets salt. Derfor kan jeg ikke forestille mig en mere spændende branche,« siger Mette Bock.

ic@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen