Berlingske Business

Akademikere er en mangelvare i detailbranchen

På trods af en stigende internationalisering i detailbranchen har butikskæderne svært ved at lokke unge akademikere i stalden.

Det er ikke længere nok bare at være en god købmand, når man skal drive en stor dagligvarehandel. Detailbranchen har derfor længe været på udkig efter unge akademikere, men det er svært at få dem i stald. Netto har i 14 år kørt lederuddannelsen - De unge Løver - for akademikere, og Nettos kommende koncernchef, Claus Juel-Jensen og den nye direktør i Danmark, Thomas Jellum, er selv udklækket af det første kuld.

»Det er mærkeligt, at mange ikke betragter udviklingsmulighederne i detailhandelen som særlig gode, for det er en meget international uddannelse, hvor man allerede efter tre måneder bliver sendt til udlandet,« siger Claus Juel-Jensen.

Selv havde han aldrig drømt om, at han skulle ende i detailbranchen, for målet var at komme ind i finansafdelingen hos bilgiganten BMW i München, og der endte han også. Men han kedede sig i jobbet, og helt tilfældigt så han en annonce, hvor Netto søgte Unge Løver på et besøg i Danmark.

»Jeg havde ligesom mange andre en idé om, at det der med detailhandel, er noget med, at man sidder i kassen. Man skal se hele baglandet, før man forstår det,« siger Claus Juel-Jensen.

Men der er noget om det med kassen, for de første tre måneder i uddannelsesforløbet i Netto sidder man bag kassen, lige som alle Nettos ledere to gange om året skal arbejde i butikkerne for ikke at glemme, hvad kernen i Netto er - at sælge varer til kunderne.

Men ellers skal de unge løver trænes i at blive en fuldvoksen løve, som kan sætte sig ind i mange forskellige problemområder på en systematisk måde. Derfor får de unge løver allerede efter et år et selvstændigt ansvarsområde i et af de fem Netto-lande.

Også hos konkurrenten Fakta har man svært ved at lokke unge med en videregående uddannelse til at arbejde i Fakta. Derfor afholdt kæden for nylig en konference på Copenhagen Business School, der skulle få de studerende til at få øjnene op for mulighederne for en karriere i detailbranchen.

»De unge er nok uvidende over for, hvad det er, vi går og laver, og de har måske en idé om, at det ikke fører til noget. De unge kandidater har en masse viden, men de mangler erfaring. Det at være chef for 10-20 mennesker eller at styre en omsætning på 40 millioner kroner, kan jo være en god erfaring til en fremtidig karriere,« siger personalechef i Fakta, Stig Løvstad.

Men i modsætning til Netto, hvor uddannelsen fra begyndelsen er rettet mod ledelse på højt niveau, skal kandidaterne i Fakta efter en fem måneders aspirantuddannelse,være butikschef i to til tre år. Derefter får man mulighed for at komme videre op i systemet hos enten Fakta eller Coop Danmark, som ejer Fakta. Fakta skal bruge 100 nye butikschefer til næste år, og foreløbig har kæden kun fundet 11 akademikere til at bestride posterne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen