Berlingske Business

Air Greenland i konflikt

Fra torsdag kan passagerer hos Air Greenland se langt efter selskabets fly og helikoptere. Selskabet lammes, når kabinepersonalet begynder strejke.

Midt i ferietiden rammes Air Greenland nu af en strejke blandt selskabets kabinepersonale. Det er Forligsinstitutionen, der nu har smidt håndklædet i ringen og har opgivet at finde frem til en enighed mellem ledelse og personale. Og nu træder en konflikt i kraft torsdag den 23. juli klokken 00.01. Det oplyser formanden for Air Greenland Cabin Union, ACU, Anders Mark Jensen.

- Det er klart, at vi faktisk kommer til at lamme indenrigstrafikken i Grønland, når vi går i strejke fra natten til torsdag, siger Anders Mark Jensen.

Det er uenigheden om en ny overenskomst, der nu kaster selskabet med 39 fly og helikoptere ud i en strejke. I begyndelsen af måneden afviste knap 86 procent af kabinepersonalet et overenskomstforslag. De væsentligste stridspunkter mellem flyselskabet og kabinepersonalet er pausereglerne og antallet af kabinemedarbejdere målt i forhold til den nuværende servicestandard. Og strejken kommer til at omfatte samtlige 89 medlemmer af ACU.

- Der er mange ting, vi ikke kan blive enige om. Det handler blandt andet om at sikre den bemanding, der skal til for yde den service, som vi skal. Samtidig har pensionen voldt voldsomme problemer, siger formanden for ACU.

Der er ikke indkaldt til nye møder mellem ledelse og personale.



/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen