Berlingske Business

Aftenposten udskyder aviskrig i Nordsjælland

Tidligere B.T.-redaktør, Kristian Lund, opgiver sit mål om at komme på gaden i morgen med den nye gratisavis Aftenposten.

Bladentreprenøren Kristian Lund skifter nu i sidste øjeblik strategi for lanceringen af den nye gratisavis i Nordsjælland - Aftenposten.

Avisen var tænkt som et dagblad med start i morgen, men for få annoncer og ikke mindst hård konkurrence fra Politiken Lokalaviser - som 9. februar overhalede Kristian Lund indenom med »Avisen hver/DAG« - har betydet, at B.T.s tidligere chefredaktør må sadle fuldstændig om.

»Vi laver en anden form for lancering af avisen end det, vi havde planlagt. Problemet er, at vi står over for en stor kapitalstærk konkurrent i form af Politiken Lokalaviser og det bagland, de har. Og det betyder, at vi nu går mere forsigtig til den. Vi vælger derfor den af vores daglige aviser, som flest af vores annoncører har valgt at annoncere i - så vi alene udkommer som fredagsavis i den første måned,« fortæller Kristian Lund.

Beslutningen blev truffet så sent som i går efter lange overvejelser, om starten skulle udsættes yderligere 14 dage, men valget blev i sidste ende at køre med Aftenposten som fredagsavis fra nu på fredag og frem til torsdag den 22. april, hvor målet så er at udkomme som dagblad.

»Det giver mig mulighed for at præsentere avisen i området på en rentabel måde, fordi vi har annoncer nok til en egentlig udgivelse. Og dermed sætter vi ikke penge til,« siger Kristan Lund, der oplyser, at Aftenposten har brug for samlet at have 15 helsides annoncer til de ugentlige udgivelser, for at være en god forretning.

Den mindre omkostningsfulde lancering betyder, at Kristian Lund får lidt ekstra tid til at gøre sit produkt kendt og dermed måske sikre flere annoncer til skiftet til daglig avis.

Foreløbig er Aftenposten stadig hans personlige selskab og endnu har ingen medinvestorer sagt ja til at deltage i projektet. Ifølge Kristian Lund har han via flere selskaber og i form af egenkapital to mio. kr. ansvarlig kapital i ryggen og yderligere 500.000 i aktiekapital samt 125.000 i selve selskabet bag Aftenposten. Det betyder, at økonomien er begrænset. I øvrigt skal Aftenposten nå en omsætning på 40 mio. kr. om året for at få dækket samtlige omkostninger.

Kristian Lund føler sig overbevist om, at Aftensposten kommer til at slå »Avisen hver/DAG« rent journalistisk fra dag ét, men erkender, at Politiken vil køre råt på.

»Det, vi er i gang med, er at lave en speedbåd, og de andre sejler altså i en super tanker. Problemet for Politken er, at de kannabaliserer deres eget marked. De har deres distriktsaviser i området - eksempelvis Villabyerne - men de har også et betydeligt bladsalg. Hver fjerde husstand holder Politiken og »Avisen hver/DAG« kæmper altså om det samme marked. Det hensyn skal jeg slet ikke tage.« siger Kristian Lund.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen