Berlingske Business

Aftale om lønnedgang er trukket tilbage

Medarbejderne på Tulip i Ringsted kunne ikke holde til, at kollegerne på andre slagterier strejkede mod deres ja til lønnedgang. I går bukkede de under for presset, og et stort flertal forkastede aftalen. Nu er deres job i fare.

De ansatte i Ringsted forkastede i går den kun tre dage gamle lokalaftale om lønnedgang, selvom om et overvældende flertal i sidste uge sagde ja til at gå 15 procent ned i løn.

Ved 10.30-tiden begyndte de ansatte at forlade fabrikken i protest mod den behandling, Tulips ledelse har udsat dem for.

Dermed sluttede Ringsted-medarbejderne sig til de 3.400 slagterimedarbejdere fra 13 Danish Crown fabrikker rundt om i landet, som havde valgt at nedlægge arbejdet.

»Tillidsfolk og medarbejdere i Ringsted har været udsat for et enormt pres. Det er gået op for dem, hvad de er gået ind i, og så har de sagt, at det vil vi ikke være med til,« siger Bjarne Hansen, formand for NNF i Ringsted.

Håndslag er intet værd
Bjarne Hansen er tilfreds med, at slagteriarbejderne i Ringsted nu har sagt nej til den lønnedgang, som de ellers havde sagt ja til for at undgå, at deres job bliver flyttet til Tyskland.

»Medarbejderne i Ringsted kendte ikke konsekvensen af aftalen, og de har ikke været opmærksomme på, hvad Danish Crowns ledelse kan bruge sådan en aftale til. Hvis de kan komme igennem med en aftale om lønnedgang her i Ringsted, vil de selvfølgelig også bruge den andre steder. Jeg ved godt, at der er givet håndslag på, at det vil man ikke, men om et år, så har man glemt alt om det,« siger Bjarne Hansen.

I går formiddags var der usikkerhed om, hvorvidt tillidsmanden fra Tulip i Ringsted var gået af eller ej. Men Bjarne Hansen understreger, at han blot har valgt at tage en på forhånd planlagt ferie.

Efter et møde mellem ledelsen på Danish Crown og tillidsrepræsentanterne blev der i går udsendt en fælles udtalelse om at medarbejdernes opsigelse af lokalaftalen er taget til efterretning af Tulip, og at aftalen derfor ophører.

Men det stod ikke klart, hvad der fremover skal ske med fabrikken i Ringsted.

»Nu er der en ny situation, som Tulip og de lokale parter må arbejde ud fra. Men Tulip har stadig et sparekrav hængende over hovedet, som de skal indfri,« siger Gudrun Andreasen, informationschef i Danish Crown.

Uheldige omstændigheder
Natholdene på Danish Crowns fabrikker var mødt ind i går aftes, og Gudrun Andreasen forventer, at arbejdet nu normaliseres. Hun vil imidlertid ikke kommentere på spørgsmål om, hvorvidt en lønnedgang kan komme på tale igen.

Men formand for Tillidsmandskollegiet Hans Søgaard Hansen kan slet ikke se det for sig.

»Jeg kan ikke forestille mig, at de vil prøve en gang mere,« siger han.

Han hæfter sig ved, at ledelse og tillidsmænd er enige om, at de vil gøre en indsats for at genoprette et positivt samarbejde

»Vi blev enige om, at der ikke er nogen af os, der er sluppet særligt heldigt fra det her forløb. Ingen af os har gavn af konflikter, alle taber penge på det, og der er ikke nogen, der vinder,« siger Hans Søgaard Hansen.

Det var i går uklart, om den opsagte aftale om lønnedgang gælder i de første tre måneder af 2005, som den er indgået for. Men alle tillidsmænd opfordrer slagteriarbejderne til at genoptage arbejdet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen