Berlingske Business

Advokater i strid om klienter

Forsikringsselskabet Tryg erkender at gå i retten for selskabets klienter - men afviser at bryde reglerne. Utvivlsomt ulovligt, fastslår Advokatsamfundet.

Danmarks største forsikringsselskab, Tryg, erkender nu, at virksomhedens egne jurister i en række tilfælde går i retten for kunder eller klienter.

Efter anklager om brud på lovgivningen er selskabet blevet indkaldt til et møde hos Advokatrådet.

»Der er bestemte sager, som vi fører selv med advokater, der er ansat i Tryg. Det drejer sig om specielle sagstyper typisk med personskade involveret. Selvfølgelig skadesbehandler vi sagerne, og så møder vi i nogle tilfælde i retten også for klienten eller forsikringstageren. Det gør vi, fordi det som udgangspunkt er os, som skal betale i sidste ende,« siger chefjurist Bjarne Lau Pedersen.

En række jurister i landets store og mellemstore virksomheder bryder ifølge Advokatrådet retsplejeloven ved at føre retssager for virksomhedernes egne klienter eller kunder. Problemet er særligt stort inden for forsikringsbranchen, fastslår rådet.

Chefjurist Bjarne Lau Pedersen afviser imidlertid, at Tryg gør noget forkert ved i bestemte sager at repræsentere kunder eller klienter i retten.

»Det mener vi, at vi har mulighed for, fordi der er tale om advokater med bestalling, og de har adgang til at møde i retten. Det gør de i disse tilfælde, og det sker altid med forståelse fra kunden. Så det mener vi ikke, at der er noget ulovligt i. Ellers må Advokatrådet underbygge deres synspunkt,« siger han.

Ulovlig praksis
Hos Advokatsamfundet er generalsekretær Henrik Rothe imidlertid ikke i tvivl:

»Det er utvivlsomt ulovligt. Det står soleklart i retsplejeloven, at man som virksomhedsjurist ikke må møde i retten for klienter,« siger han.

Problemerne kan opstå, når forsikringsselskabets jurist tilbyder at gå i retten for forsikringstageren.

For nogle ansvarsforsikringer dækker eksempelvis ikke bestemte typer hændelser eller dækker kun simpel uagtsomhed og ikke grov uagtsomhed. Det kan skabe tvivl om, hvorvidt forsikringsselskabet plejer forsikringstagerens sag ved retten eller meler egen kagen for at undgå at skulle betale erstatning, lyder kritikken.

Eller hvis et eller flere forsikringsselskaber repræsenterer flere skadevoldere, hvoraf den ene er genforsikret i udlandet. Så kan der opstå en begrundet mistanke om, at et forsikringsselskab vil forsøge at få skylden placeret hos skadevolderen med en genforsikring i udlandet, forklarer Henrik Rothe.

Det er en problemstilling, der er uden hold i virkeligheden, mener Bjarne Lau Pedersen.

»Det er et helt fortænkt eksempel. Desuden vil det ikke ændre på situationen, for en ekstern advokat, vi bruger, vil også skulle repræsentere Tryg. Så det gør ikke nogen forskel,« siger han.

Koncernjuristerne hos såvel Alm. Brand som Topdanmark afviser over for Berlingske Tidende, at deres respektive virksomhedsjurister går i retten for klienter.

Direkte forespurgt medgiver Bjarne Lau Pedersen, at Tryg har en sag liggende hos Advokatsamfundet, hvor et advokatfirma i et tilfælde har klaget over selskabets praksis.

Det får chefjuristen til at kritisere Advokatsamfundet for at gå i offentligheden med sit synspunkt, før man har orienteret Tryg.

»Der ligger en klage på den pågældende sag, men den er efter vores oplysninger ikke afgjort. I det lys havde jeg foretrukket, om man havde fortalt os det, før man skal læse anklagerne i avisen,« siger Bjarne Lau Pedersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen