Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

Årets første lønseddel kan blive en positiv overraskelse

Skatten falder i år for første gang i længere tid. For et typisk ægtepar bliver der samlet 500 kroner mere til forbrug om måneden.

Om få uger modtager alle Danmarks mere end to millioner lønmodtagere årets første lønseddel.

For langt de fleste er der gode nyheder i vente. Der vil nemlig blive udbetalt flere penge end før, fordi skatten er sat ned. Der er tilmed tale om reelle skattelettelser, der ikke spises op af stigende grønne afgifter, højere boligskatter eller andre opfindsomme ekstrabetalinger til de offentlige kasser.

Skatten falder af flere grunde.

Grænsen for, hvornår der skal betales mellemskat på seks procent, hæves således med 12.000 kroner. Samtidig er et nyt jobfradrag indført. Lempelserne fortsætter til næste år og frem til og med 2007, hvor grænsen for, hvornår der skal betales mellemskat, i alt vil blive sat op med 48.000 kroner.

Ud over dette stiger mellemskattegrænsen - som alle de andre personskatter - også i takt med lønudviklingen.

Samlet slipper op mod 800.000 personer - eller 40 procent af de 1,8 millioner mennesker, der i dag betaler mellemskat - dermed helt for at betale mellemskat, når ændringerne er fuldt indført. Det gælder for personer med indkomster på mellem 18.100 og 22.500 kroner om måneden. I denne indkomstklasse findes store grupper af bl.a. ufaglærte arbejdere, lønmodtagere med mellemlange uddannelser inden for blandt andet omsorgs-, uddannelses- og sundhedssektoren samt mange nyuddannede med mellemlange og lange uddannelser. De vil alle kunne glemme alt om mellemskatten inden for få år.

Skattelettelsen løber dog højest op i 720 kroner i år, eftersom man alene slipper for at betale mellemskat på seks procent af de 12.000 kroner. Det giver 720 kroner i 2004 og 2.880 kroner, når lempelsen er fuldt gennemført i 2007.

Nogle får ikke gavn af disse sænkninger. Det er tilfældet, hvis man tjener mindre end 217.500 kroner og derfor ikke tidligere har betalt mellemskat.

Flere penge til forbrug
Anden del af de lavere skatter er et helt nyt jobfradrag. Det får alle med arbejde, og det er på 2,5 procent af arbejdsindkomsten - dog kun indtil mellemskattegrænsen.

I 2007 vil grænsen for mellemskatten komme op på 270.300 kroner. Et jobfradrag på 2,5 procent heraf udgør knap 6.800 kroner. Man vil altså højst kunne få 6.800 kroner i fradrag i 2007. Fradraget kan dog alene trækkes fra i summen af kommune-, amts- og kirkeskat og får dermed en værdi på ca. 33,3 procent.

Så den kontante værdi af fradraget bliver på 33,3 procent af 6.800 kroner, hvilket er 2.265 kroner.

Jobfradraget følger den gradvise forhøjelse af mellemskattegrænsen, så den maksimale lettelse stiger fra 1.930 kroner i 2004 til 2.265 kroner i 2007. Betaler man ikke mellemskat, bliver lempelsen mindre. En deltidsbeskæftiget med en indkomst på 125.000 kroner vil få en skattelettelse på 1.040 kroner, mens for eksempel en kassedame med en årsindkomst på 180.000 kroner vil få en lettelse på 1.500 kroner.

Også 200.000 pensionister får del i skattelettelsen, hvis de har erhvervsindkomst eller private pensionsudbetalinger, som de betaler mellemskat af. Den gennemsnitlige besparelse har Skatteministeriet beregnet til 1.245 kroner.

Så samlet i år vil en person, der betaler mellemskat få en skattelettelse på 2.985 kr. Det bliver til 5.970 kr. for et ægtepar, hvor begge arbejder og betaler mellemskat, hvilket svarer til små 500 kroner om måneden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen