Berlingske Business

A.P. Møller strammer grebet om Danske Bank

A.P. Møller-fond har købt yderligere 14 millioner aktier i Danske Bank, og da banken samtidig har købt egne aktier op med henblik på annullering, stryger rederiets ejerandel over 20 procent.

Deutsche Bank eller andre finansgiganter skal helt sikkert en tur forbi Esplanaden i København, hvis de pønser på at overtage Danske Bank. Rederiet ejer nemlig nu 129 millioner aktier - eller det der svarer til 20,1 procent af samtlige aktier - i Danske Bank.

Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller skal derfor nikke ja, hvis nogen ønsker at få kontrol med landets største finanskoncern, der i modsætning til samtlige andre danske banker intet værn har imod overtagelse.

Officielt er det A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, som den 91-årige skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller står i spidsen for, og selskaber i A.P. Møller - Mærsk Gruppen, som skibsreder Jess Søderberg står i spidsen for, der nu blotlægger den betydelige ejerandel.

Skjult stigning
A.P. Møller er blevet tvunget til at sende meddelelsen om ejerforholdet, fordi grænsen på 20 procent er krydset, og det skyldes først og fremmest, at Danske Bank har gennemført et tilbagekøbsprogram af egne aktier. Da aktierne bliver annulleret, repræsenterer de tilbageværende aktier en større ejerandel, og det øger naturligvis også rederiets andel i banken.

Men bag den strengt formelle meddelelse fra fonden gemmer der sig den overraskende nyhed, at A.P. Møller faktisk har øget sin ejerandel i banken i løbet af de seneste to år.

I forbindelse med fusionen af de to børsnoterede virksomheder D/S 1912 og D/S Svendborg og en ændring af hele rederiets struktur kom det i december 2002 for første gang for en dag, at rederiet var i besiddelse af 114.881.450 stk. aktier og dermed kontrollerede 15,69 procent af banken.

Gennem mange år har der været gættet på, at Danmarks største virksomhed kontrollerede en større del af banken, men det er aldrig blevet bekræftet. I teorien kan der være en skjult ejerandel på yderligere knap 15 procent, hvis to andre fonde kontrolleret af Mærsk Mc-Kinney Møller - nemlig Familiefonden og Støttefonden - hver er i besiddelse af lige under fem procent af aktierne i Danske Bank, og desuden kan rederen privat være i besiddelse af lige under fem procent, uden at der er pligt til at informere offentligheden om det.

Har købt 14 mio. aktier
Officielt ejer den mest betydningsfulde fond og rederigruppen altså 128.956.050 stk. aktier, og der er altså derfor købt lidt over 14 millioner aktier i løbet af de seneste år. Hvis det er sket til en gennemsnitskurs på 155, er der tale om et indkøb på et par milliarder kroner. Danske Bank har en samlet markedsværdi på cirka 111 milliarder kroner.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er en hovedrig fond, der ud over ejerandelen i Danske Bank også ejer over 40 procent af A.P. Møller - Mærsk. Der er betydelig tilgang af kontanter hvert år, når Danske Bank og rederiet udbetaler kontant udbytte. I foråret udbetalte Danske Bank således 4,7 milliarder kroner i udbytte, og fonden fik derfor næsten en femtedel af det beløb i kassen. En lille del af formuen er brugt på det bekostelige byggeri af Operaen på Dokøen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen