Berlingske Business

950 millioner i skattegevinst til kommuner

For kommuner og amter har grundværdistigningerne været en guldgrube. I løbet af bare fire år er indtægterne fra grundskylden vokset med over fem milliarder kroner.

Mens staten og kommunerne forhandler om næste års kommunale budgetter, har landets kommuner fået udsigt til en uventet ekstraindtægt på 750 millioner kroner til næste år.

En ny opgørelse fra Told- og Skattestyrelsen, som BRFkredit har indsamlet, viser, at grundværdierne på landplan stiger med seks procent i år.

Da regeringens skattestop ikke gælder for amternes og kommunernes opkrævning af grundskyld, betyder det, at indtægterne fra ejendomsskatterne ikke stiger med 200 millioner, som forudsat af finansministeriet, men med hele 950 millioner kroner.

Samlet set ser det ud til, at danskerne skal betale 16,75 mia. kroner i ejendomsskatter i 2003.

Styringsproblemer

Ifølge Jens Blom-Hansen illustrer det, hvor vanskeligt det er at styre skatteudskrivningen i kommunerne.

»Styringsproblemerne er de samme med hensyn til indkomstskatten, som jo også stiger, når lønningerne stiger. Jeg er heller ikke i tvivl om, at de nye opgørelser med det samme vil indgå i forhandlingerne om kommunernes økonomi,« siger Jens Blom-Hansen, der har foreslået, at man sender de kommunale skatter ud til folkeafstemning for at dæmpe væksten i de offentlige udgifter.

Palle Mikkelsen, forskningsleder ved Institut for Offentlig Økonomi, er enig i, at stigningen i grundværdierne vil få betydning for de igangværende forhandlinger:

»Kommunerne vil få en hel del flere penge i kassen, og det vil regeringen formentlig bruge i forhandlingerne om kommunernes økonomi,« siger Palle Mikkelsen.

Ingen ændring

Regeringen har klart meldt ud, at grundskyldspromillerne på landsplan i gennemsnit skal holdes fast, men stigninger i grundværdierne vil, på samme måde som lønstigninger, give ekstra skatteindtægter.

Kommunerne har på forhånd erklæret sig indstillet på at indgå en frivillig aftale om at fastholde grundskyldspromillerne, mens regeringen har truet med at straffe kommunerne, hvis de ikke overholder en sådan aftale.

De amtskommunale grundskyldspromiller er fastsat til ti ved lov.

Kommunerne skal sætte deres grundskyldspromille på mellem 6 og 24.

I 1993 var den gennemsnitlige kommunale grundskyldspromille på 13,8. I dag er den på cirka 15,2 promille.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen