Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

»3«s danske direktør går

»3«s danske direktør går - 1
Fra mobiltelefoner til stomiposer. Christian Jørgensen rejser til medicoselskabet Coloplast og afviser, det skyldes manglende tillid til teleselskabets fremtid. <br>Arkivfoto: Bjarke Ørsted.

Direktør Christian Jørgensen forlader »3« på et meget kritisk tidspunkt og efter mindre end to år. Han fik et »spændende tilbud«.

Teleselskabet »3« mister sin danske direktør, Christian Jørgensen, efter selskabet kun har været i luften lidt over to måneder. Christian Jørgensen forlader »3« til fordel for en chefpost i det børsnoterede selskab Coloplast, hvor han skal stå for salg og marketing.

At hans afgang sker på et meget kritisk tidspunkt for teleselskabet kan nok spores i, at selskabet som overskrift i deres meddelelse understreger, at Christian Jørgensen »har på eget initiativ opsagt sin stilling.«

For teleselskabet har om nogen fået krasse kommentarer med fra starten, da selskabet indledte sin lancering af 3G-telefoni i oktober sidste år.

Det skete midt i den blodigste priskrig på det danske mobilmarked nogensinde og det fik fra starten teleanalytikere til at forudse, at »3« ville få overordentligt svært ved at skaffe økonomiske resultater.

Christian Jørgensen benytter ikke lejligheden til at lufte nogen form for tvivl om »3«s fremtid i Danmark. Han kalder jobskiftet for et spændende tilbud, han ikke kunne sige nej til.

»Lysende fremtid«
»3« har en lysende fremtid på det danske marked og i stedet for at bekymre sig så meget om vores aktionæres økonomi, så skulle man hellere glæde sig over, at »3« investerer milliardbeløb i Danmark og skaber arbejdspladser,« siger Christian Jørgensen.

Men sender Christian Jørgensen ikke et underligt signal til de 180 medarbejdere, ved at forlade selskabet så kort tid efter, de er gået igang i Danmark? Et spørgsmål, flere branchefolk stiller sig selv, dog uden at ville citeres for det.

»Jeg mener ikke, det er et kritisk tidpunkt jeg forlader selskabet. »3« er ikke et one-man show, men består af en stærk medarbejderstab, der skal køre virksomheden videre.«

Bekymringen for »3« har gået på, at de som femte mobilselskab herhjemme med eget netværk får svært ved at få økonomi i deres drift. Danmark er ganske enkelt for lille et land til så mange mobilnet, hedder det blandt analytikere.

I Danske Equties har analytiker på teleområdet, Poul Ernst Jessen, aldrig lagt skjul på, at han ikke tror på »3«s eksistensberettigelse i Danmark.

»3« har ikke en chance i Danmark. Det har jeg sagt siden de fik licensen (på 3G-telefoni, red.),« siger han. Poul Ernst Jessen mener, at det kan blive svært at finde en ny direktør til »3« i de etablerede teleselskaber, så man måske skal vente en uden for telebranchen.

Det er anden gang på få måneder at »3« i Skandinavien er ramt af chefskifte. I oktober sidste år blev den øverste chef for »3« i Skandinavien, Chris Bannister, flyttet til andet job i koncernen og ind kom en israeler ved navn Shlomo Liran. Han er dermed ansvarlig for »3« i Danmark og han skal nu finde Christian Jørgensens afløser.

»Jeg er ked af, at Christian Jørgensen forlader selskabet, men det var fuldt ud hans egen beslutning. Det er ingen krise for selskabet, for der er en stærk ledelse til at tage over, men det er ikke heldigt for os,« siger Shlomo Liran. Han havde i går første dag på jobbet, så han har fået noget at se til med det samme.

Christian Jørgensen tiltræder som koncerndirektør med ansvar for salg og marketing i Coloplast »senest« 1. juli. Der er med andre ord mulighed for, at han fratræder »3« tidligere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen