Berlingske Business

26/1-2004: Den sædvanlige kreds af bejlere

De mest oplagte mulige købere til DONG er en lille kreds af store energiselskaber. Tyske E.On vil givet se med interesse på DONG, som måske også er interessant for olieselskaber som Shell og Statoil.

Uden at der noget ligger nogen hentydning om noget som helst kriminelt, må kredsen af mulige købere til DONG vel nærmest betegnes som »The Usual Suspects«. En håndfuld af de velkendte store energiselskaber, som i vid udstrækning også blev nævnt, da NESA lå i udstillingsvinduet, står også som de mest oplagte til at overtage det statslige danske energiselskab, som branchekilder anslår vil have en værdi på 20-25 mia. kr.

Svenske Sydkraft med hovedkvarter i Malmø topper favoritlisten. Sydkraft er en del af Europas største energiselskab, det tyske E.On. Norden er et af fire strategiske satsningsområder for E.On, fremgik det af strategiplan fra 2003, hvor det klart blev slået fast, at E.On i Norden opererer gennem Sydkraft.

Som det også var tilfældet i forbindelse med NESA-salget nævner flere branchekenderne finske Fortum som lidt af en dark horse. Til gengæld kan man formentlig afskrive svenske Vattenfall, som primært satser på ekspansion i Tyskland og Polen.

Blandet handel
DONG er i dag lidt af blandet energilandhandel. Hovehjørnestenen er stadig naturgasforretningen, men DONGs Off-shore satsning på efterforskning og produktioen er steget markant de senere år. Lige som DONG i dag er inde og har investeret i vindmølleparker og for et år siden købte en bestemmende ejerandel i elselskabet Energigruppen Jylland.

Med den blandede portefølje og ikke mindst en stigende del af forretningen i efterforskning og produktion kan DONG også vise sig at være interessant for en række olieselskaber, hvor flere af de store selskaber har ambitioner om at komme ind på markedet som energiselskaber, der også leverer naturgas og el. I den sammenhæng er Shell formentlig bedste bud, da Statoil allerede har etableret selskabet Statoil Gazelle sammen med Naturgas Fyn, lige som Statoil for blot halvandet år siden solgte sine aktiviteter i den danske del af Nordsøen til netop DONG, fordi de ikke passede ind i Statoils strategi.

»Det er selvfølgelig intessant, men det er alt for tidligt at sige noget om, vi er interesserede. Når du ser på elselskaberne, har man hidtil ikke kunnet se de synergieffekter, der har presset priserne op i særdeles højt leje,« siger adm. dir. Lars Clausen fra Dansk Shell.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen