Berlingske Business
14:47Blandede signaler op til amerikansk børsåbning

185.700 uden job

185.700 uden job - 1

Ledigheden fortsætter med at stige. I december sneg ledigheden sig op på 6,6 pct. af arbejdsstyrken - det højeste niveau i fem år og fem måneder. Nye job kommer tidligst til sommer, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Der kommer tidligst nye job til sommer. Dollarfaldet vil hele foråret tynge eksportsektoren og koste arbejdspladser.

Det vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye skuffende ledighedstal. Ifølge Danmarks Statistik mistede 2.700 i december deres arbejde. Tager man højde for en faldende aktiveringsindsats, er den reelle stigning i ledigheden kun på omkring 2.000. Men det er nok til, at Thomas V. Pedersen, økonom i AE, tvivler på statsministerens løfte om at sænke ledigheden i år.

»Der er stor risiko for, at det ikke lykkes. Det ligger i kortene, at forbruget stiger i år, men hvis ledigheden stiger kraftigt nu, er der risiko for, at danskerne for alvor begynder at spare op,« siger Thomas V. Pedersen.

Han peger på, at det massive fald i dollarkursen langt fra har udspillet sin effekt på det danske arbejdsmarked. Erhvervsrådet nedjusterer derfor sin forventning til beskæftigelsen i en ny prognose, der kommer på gaden i næste uge.

Først nu begynder virksomhedernes valutakontrakter at udløbe, og først nu vil det begynde at aflejre sig i konkurrenceevnen, at danske varer er blevet væsentligt dyrere på det amerikanske marked.

»Vi mangler stadig at se de fulde negative effekter af dollarens nedtur på arbejdsmarkedet,« siger Thomas V. Pedersen.

Steen Bocian, chefanalytiker i Danske Bank, er mere fortrøstningsfuld. Godt nok kan han heller ikke få øje på noget opsving i økonomien lige nu, men han regner med, at øget privatforbrug vil redde dansk økonomi i 2004 - dollarfald eller ej.

Accelererer ikke
»Ledigheden stiger fortsat, men den accelererer ikke. Jeg har svært ved at finde tegn på fremgang i økonomien lige nu, men i 2004 får danskerne flere penge mellem hænderne. Vi regner med, at de vil bruge en del af dem,« siger Steen Bocian, chefanalytiker i Danske Bank.

Jacob Graven, makroanalytiker i Sydbank, er enig: »Selv om udviklingen ser dyster ud, er der lys for enden af tunnelen. I de seneste måneder har stigningen i arbejdsløsheden været mindre kraftig end tidligere, og det kan være et tegn på, at vi er tæt ved toppen. Vi forventer kun svagt stigende ledighed i de kommende måneder, men et egentligt fald er efter vores vurdering først realistisk i andet halvår af 2004,« siger han i en kommentar.

Thomas V. Pedersen gør opmærksom på, at dollarens nedtur på valutamarkedet heller ikke kun har negative effekter for dansk økonomi.

»Det vil hjælpe til at holde renten lav i Europa, hvilket især hjælper boligejerne. Bytteforholdet forbedres for forbrugerne, og de får bedre råd til at købe f.eks. amerikanske varer,« siger Thomas V. Pedersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen