Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

11/08-2004: Ny ejer af Gatetrade lover e-mirakel

Den nye ejer af e-markedspladsen Gatetrade lover overskud senest til nytår.

Miraklernes tid er ikke forbi i dansk IT, mener forretningsmanden Ib Kunøe.

I juni opgav Danske Bank, Mærsk Data, TDC og Post Danmark deres fælles investering i Danmarks mest ambitiøse e-handelsplads, Gatetrade, og sendte forretningen til solvent likvidation.

7. juli kunne virksomhedens adm. direktør Steen Gede meddele en undrende offentlighed at Gatetrade var blevet reddet - solgt til forretningsmanden Ib Kunøe.

Nu overrasker Kunøe.

»Gatetrade giver overskud på månedsbasis til december eller senest til januar. Det bliver en fantastisk forretning,« siger Kunøe til Berlingske Tidende.

Kunøe troede ikke på de tidligere ejere, der havde tabt 200-300 mio. kr. på at etablere e-markedspladsen, og lod meddele, at »der i Danmark ikke er et tilstrækkeligt marked til, at gatetrade.net i overskuelig fremtid kan drives rentabelt«.

Nu har han selv i tre uger næsten 24 timer i døgnet opholdt sig i Gatetrades hovedkvarter i Avedøre, og nu er en ny strategi og salgsplan klar. Kun en enkelt af de gamle medarbejdere er ikke med, fordi den pågældende, økonomichefen, nåede at sige ja til et nyt job før Gatetrade blev reddet.

»De gamle ejere var vel trætte, og sagde stop, fordi de kun havde nået en halv mia. af den omsætning på 50 mia. kr., som de selv havde været med til at give Gatetrade forhåbning om. Men omsætningen steg faktisk kraftigt allerede i juni, og vi tror, at vi ved, hvad der skal,« siger Kunøe, der tidligere har scoret store milliongevinster på store ejerandele i bl.a. modehuset Sand og mobiltelefonselskabet Telmore.

Kunøes strategi
Et enkelt punkt i Kunøes strategi er at lade nye sælgere satse på de Gatetrade-kunder, der allerede har oplevet succes:

»Det er nemmere, at få en virksomhed til at gå fra ti til 50 pct. handel via nettet, end at få nogen til at gå efter de første ti pct. Vi tror, vi kan få en en ketchup-effekt meget hurtigt, og vi har flere kunder, der allerede har haft store succeser med Gatetrade,« siger han, og peger på bl.a. IT-grossisten Topnordic, der på meget kort tid har fået milliard-omsætning, og lige nu er en af Danmarks mest succesfulde IT-leverandører.

Topnordic er i øvrigt for halvpartens vedkommende ejet af - Ib Kunøe via hans selskab Consolidated Holding.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen