Berlingske Business

1.000 flere på efterløn om måneden

1.000 flere på efterløn om måneden - 1

Det var populært at få børn i 1940rne, og det kan nu ses meget tydeligt i efterlønsstatistikken. Den tæller flere danskere end nogensinde før.

De store krigsårgange melder sig for alvor som tidlige pensionister. Over 1.000 ekstra efterlønnere kommer til hver måned for tiden, og i alt har 188.313 arbejdsduelige danskere under 65 år nu trukket sig tilbage, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Ud over 178.719 på efterløn er der nemlig stadig 9.594 modtagere af den såkaldte overgangsydelse, der ellers blev nedlagt i 1996.

Stigningen skyldes simpelt hen, at rigtig mange mennesker for tiden når den alder mellem 60 og 62 år, hvor efterlønnen bliver en mulighed, konstaterer chefkonsulent Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening.

»Der, hvor fødselstallet for alvor steg markant, var i 1942. Der er ingen tvivl om, at vi fra nu af kommer til at se rigtig mange gå på efterløn,« siger han.

Den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen peger på en anden forklaring.

»Jeg tror, det er en afledt konsekvens af, at ledigheden stiger. Stigende arbejdsløshed øger tilgangen til efterløn,« siger han.

Men det tror Erik Simonsen ikke på. Tidligere lavkonjunkturer fik ikke flere til at gå på efterløn, påpeger han.

»Det er ikke en sammenhæng, man på nogen måde kan påvise. Det tror jeg simpelt hen ikke har nogen betydning,« siger Erik Simonsen.

Koster 600.000 kroner
Økonomer har længe forudsagt, at de store krigsårgange ville få antallet af efterlønsmodtagere og pensionister til at stige voldsomt - med alvorlige følger for de offentlige udgifter.

En efterlønsmodtager får i gennemsnit 156.000 kr. om året efter arbejdsmarkedsbiddrag i 3,9 år. Hver eneste ekstra efterlønner, der kommer til, giver altså samfundet en udgift på godt 600.000 kroner - med mindre, at alternativet til efterløn er arbejdsløshed. I så fald giver efterlønnen en besparelse, fordi efterlønssatsen er lavere end dagpengesatsen. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet har vist, at kun godt 20 procent af efterlønsmodtagerne i et eller andet omfang føler sig presset ind i ordningen på grund af for eksempel ledighed.

Statistik fra A-kasserne viser, at de fleste nye efterlønsmodtagere kommer direkte fra et job.

Omvendt viser arbejdsløshedstallene, at ledigheden er væsentligt højere for folk i slutningen af 50erne end for resten af befolkningen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen