
Den amerikanske it-koncern Yahoo fremlagde et skuffende regnskab for andet kvartal efter amerikansk børstid tirsdag.
Koncernen fik et justeret overskud per aktie på 0,16 dollar mod 0,25 dollar i samme periode sidste år.
Analytikernes forventninger lød på et overskud på 0,19 dollar per aktie, ifølge Bloomberg News' prognose-gennemsnit.
Omsætningen løb op i 1,04 mia. dollar, hvor der var ventet en omsætning på 1,03 mia. dollar.
For tredje kvartal forudser Yahoo, at salget vil havne i intervallet 1,0 til 1,4 mia. dollar.
Analytikerne ventede inden gårsdagens rapport en tredjekvartals-omsætning på 1,07 mia. dollar.
Yahoo-aktien faldt 1,8 pct. i eftermarkedet.
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen