Berlingske Business

Windows 10 opdateres med tidssøgning og »Forstyr ikke«

pix-Windows 10
Tidslinien er en ny søgefunktion i Windows 10, som finder de ting, som man senest har haft fingrene i, og samler dem i tidsperioder, så man hurtigt kan klikke det dokument eller den netside frem, som man skal bruge igen.

Ny opdatering af Microsofts styresystem rammer halvdelen af de danske Windows-brugere.

Danske Windows 10-brugere begynder i disse dage at få installeret den nyeste opdatering af Microsofts styresystem, som denne gang - ud over almindelige sikkerhedsrettelser - udvider med en tidssøgefunktion, så man kan finde dokumenter og billeder, som man f.eks. havde fremme i går, ligesom man nu kan sætte et »Forstyr ikke«-skilt op, så man kan koncentrere sig om sit arbejde.

Opdateringen af Windows 10 tikker automatisk ind hos alle Windows 10-brugere. Den blev frigivet 30. april men fordeles over mange uger, så Microsofts servere ikke bukker under for presset. 53,03 procent af alle danske Windows-brugere kører med Windows 10, mens 30,15 procent fortsat har den næstmest populære udgave, Windows 7, viser tal fra analysefirmaet Statcounter.

29MAG190449881-130108-704.jpg

Programmet Timeline udvider søgemulighederne. Hidtil har man kunnet søge efter filnavne og ord i dokumenter og tekster. Med Timeline kan man finde ting, som man havde åbnet og/eller arbejdede med for en time tiden, i går eller for flere uger siden. Det kan man også gøre fra sin smartphone, selv om man tidligere arbejdede på sin Windows 10-PC, hvis man bruger Microsofts internetbrowser Edge og kontorpakken Office 365 på sin Android- eller iOS-telefon. Timeline aktiveres fra et lille ikon i bunden af skærmen nær Windows-ikonet. Så indtaster man søgeordet og får derefter med små ikoner af dokumenterne, netsiderne m.m. vist alt, hvad man har haft fat i, sorteret i tidsgrupper. Ved at klikke på billedikonet åbner dokumentet eller netsiden.

En anden ny funktion er »Focus Assist« (Fokusassistent). Her kan man sætte et »Forstyr ikke«-skilt op, så man ikke får beskeder, meddelelser og andre ting, der ellers ville dukke op på skærmen under arbejdet. I stedet samles de sammen, så man får et overblik over, hvad der er kommet ind, mens man har haft helle. Fokusassistenten aktiveres i Handlingscenteret (talebobleknappen i nederste, højre hjørne af skærmen) og kan slåes til og fra manuelt eller tidsindstilles, så man giver sig selv et frirum på f.eks. halvanden time, fri for beskeder og andre forstyrrende elementer.

pix-SIM

I Edge indfører Microsoft muligheden for i alle faneblade at kunne slå lyden fra, så den ikke kører videre i baggrunden, mens man ser på en anden internetside. Det er en funktion, som kendes fra konkurrerende internetbrowsere som Firefox, Opera og Vivaldi.

Nogle nye funktioner, som f.eks. Diktat, hvor man kan tænde for PCens mikrofon og derefter tale sin tekst ind, som Windows selv omsætter til tekst på skærmen, fungerer dog ikke på dansk og vil derfor for de fleste være ligegyldig.

Alle, der ikke har slået den automatiske opdatering af Windows 10 fra, vil få de nye funktioner i den kommende tid.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen