Berlingske Business
11:27Pandora-bossen taler aktien op 

Windows 10 bliver den sidste Windows

pix-Windows 10
Windows 10 kommer til sommer og bliver ens på PCer, tavle-PCer og smartphonetelefoner. Arkivfoto: Kim Kyung-Hoon, Reuters/Scanpix Foto:

Efter sommerpremieren på den kommende udgave af Microsofts styresystem er det slut med at tælle op i talrækken. Fremover opdateres Windows, når der er nyt klart fra softwaregiganten.

Når Microsoft i slutningen af juli lancerer den nye Windows 10 til både PCer, tavle-PCer og telefoner, bliver det den sidste Windows. Der kommer ikke en Windows 11.

Det bliver nemlig konsekvensen af, at Microsoft har besluttet at opdatere sit styresystem løbende i stedet for som hidtil i store portioner efter nogle år.

Det sagde Microsofts såkaldte udviklingsevangelist, jerry Nixon, forleden på en konference i Chicago i USA.

Løbende opdateringer

»Lige nu frigiver vi Windows 10, og fordi Windows 10 er den sidste version af Windows, arbejder vi alle på Windows 10,« lød hans melding.

Fremover vil Microsoft nemlig opdatere styresystemet, efterhånden som det bliver nødvendigt. Tidligere har man gemt rettelser og nye funktioner til en fremtidig, egentlig ny udgave af Windows, som folk så skulle købe.

Microsoft, som for snart halvandet år siden fik ny topchef, da Satya Nadella overtog roret efter Steve Ballmer, har lagt sin strategi om i forsøget på at komme væk fra at være bundet af PC-verdenen. Nadella ønsker, at Microsoft skal være til stedet i udviklingen på nettet, hvor flere og flere softwareprogrammer i dag kører fra, og i mobilverdenen, som Microsoft ikke har særligt godt fat i.

Det skal Windows 10 være med til at ændre. Windows 10 bliver første gang, at Microsofts styresystem er identisk på tværs af alt slags udstyr. Og samtidig har den amerikanske softwaregigant kikket blandt andet konkurrenten Apple i kortene. Apple opdaterer løbende sine styresystemer til både PC og telefoner, og opdateringerne er gratis.

Ikke alene holder det typisk brugerne glade, fordi de hele tiden får nye funktioner. Man sikrer samtidig, at fejl og sikkerhedshuller repareres, og det bliver langt lettere for softwareproducenten - Apple og Microsoft - at få flest muligt med på den altid nyeste version.

Priser kendes endnu ikke

Microsoft har endnu ikke fremlagt priser på, hvad det koster at få Windows 10. Alle, der i dag har Windows 7 eller Windows 8 på deres private udstyr, kan opgradere gratis i det første år, mens virksomheder fortsat skal betale en licens.

Windows 10 vil som tidligere komme i en række forskellige udgaver, hvor en række af de tungere funktioner er forbeholdt erhvervsbrug.

Det er kun et fåtal, som decideret køber et nyt styresystem. Den altovervejende del får det med, når de køber en ny PC, tavle-PC eller telefon.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen