Berlingske Business

Virksomhederne i defensiven med IT

Virksomhederne i defensiven med IT - 1
Foto:

Krisen rammer nu også virksomhedernes IT-afdelingerne og flere virksomheder outsourcer i blinde, viser ny rapport. Det kan give problemer på længere sigt, advarer Dansk IT.

Man kan bruge krisen på at grave sig ned - eller man kan bruge den på at forberede sig på næste opsving. Og skal man tro en ny rapport fra Rambøll Management, vælger en meget stor del af danske virksomheder at gøre det første. Rapporten, der udkom i går, er efterhånden en institution inden for sit område, fordi den i 14 år har sat fokus på trends og tendenser indenfor anvendelsen af IT i de 500 største virksomheder i Danmark.

Rapporten sætter fokus på en lang række fænomener inden for både den offentlige sektor og den private, men i år er en af de helt store fokuspunkter den økonomiske krise - og hvad den gør ved IT-afdelingerne. Og her viser undersøgelsen utvetydigt, at virsomhederne lynenende hurtigt er gået i defensiven, hvad IT-angår.

I 2008 svarede 63 procent, at innovation og udvikling erblandt de vigtigste ting for deres virksomhed. Det tal er nu faldet til blot 38 procent. Samtidig det nu kun 45 procent af virksomhederne, der har vækststrategier - mens det i 2008 var 75 procent.

Ifølge rapporten kommer det skift blandt andet til udtryk ved, at virksomhederne sparer på IT-udvikling - eller bruger IT til at spare penge med og 40 procent af virksomhederne har sågar valgt at udskyde IT-projekter, der ellers var planlagt.

Det får nu interesseorganisationen Dansk IT, der er medudgiver af rapporten, til at advare:

»Et gammelt ordsprog siger, at når det blæser, vælger nogle af bygge læhegn, mens andre byger sejl. Noget tyder på, at danske virksomheder bygger læhegn - og det kan give problemer, hvis man udelukkende nøjes med at fokusere på at spare, og helt glemmer innovationen,« siger Klaus Kvorning Hansen, der er formand for Dansk IT.

Rapporten konkluderer dog også, at krav om besparelser ikke nødvendigvis er dårlige - at skære overflødige projekter fra og rationalisere er nemlig naturlige ting, som krisen blot at har øget behovet for.

En anden og mere bekymrende tendens er, at sparelystne virksomheder ser ud til at outsource deres IT i blinde. Det betyder i praksis, at virksomhederne enten slet ikke er modne til at outsource deres IT - eller at de ikke har gjort deres hjemmearbejde godt nok. Det kræver nemlig et dybt kendskab til virksomhedens IT, overblik og behov for IT-udvikling at holde styr på teknologien, selv om den outsources til Rusland - og den proces, har kun mellem 25 og 50 procent af virksomhederne gennemgået. De resterende 50 procent får alt for ofte ubehagelige overraskelser, når de kaster sig over outsourcing, lyder vurderingen.

»For mange danske virksomheder outsourcer som blinde slås. Det kan være risikabelt at kaste sig ud i, hvis man ikke sørger for at forudsætningerne er på plads,« siger Klaus Kvorning Hansen.

Men selv om krisen har fået mange virksomheder til stramme til, er der dog også lyspunkter i dette års rapport. Et af de gamle fyndord blandt IT-konsulenter er, at IT er så strategisk vigtigt, at man ikke kun bør overlade det til IT-afdelingen, men snarere tage de overordnede IT-beslutninger på direktionsgangen. Og det er der faktisk tegn på, at mange virksomheder har hørt efter. I hvert fald er der større overenstemmelse mellem, hvad CIO (IT-chef, red) og CEO (topchef, red) angiver som det vigtigste for virksomheden, ligesom at værktøjer som Lean og tilsvarende nu er blevet et ganske almindeligt og stadigt voksende syn i danske virksomheder.

Det er dog ikke kun den private sektor, der behandles i rapporten. De senere år har særligt den offentlige sektor været underlagt store effektiviseringskrav - og det betyder, at digitalisering har været en dagsorden i offentlige virkesomheder ganske længe. Det ses blandt andet med digitale selvangivelser og årsopgørelser hos SKAT, digitale lønsedler i e-boks for ansatte i den offentlige sektor - eller blot, at man nu kan kommunikere med kommunen via email.

Undersøgelsen fra Rambøll Managent viser nu, at 52 procent af danskerne mener, at den offentlige sektors service har vundet ved at blive digitaliseret. Og 41 procent vil helst bruge internettet, når de skal i kontakt med det offentlige. Til gengæld er det på tide, at politikerne kommer ud af fortiden, erklærer rapporten.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen