Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Vildt comeback til Nokia ikke umuligt, men...

pix-Nokia-skilt, København
Et historisk billede på Nokias situation, taget af John R. Kristensen under et besøg i de gamle Nokia-bygninger i Københavns sydhavn i 2012, hvor tidligere 1.200 Nokia-ansatte havde deres arbejdsplads. Præcis den dag rykkede Aalborg Universitet ind, og man havde meget symbolsk smidt Nokia-skiltet over til cykelskuret. Måske skal det nu op igen? Foto: John R. Kristensen

Det er kun otte år siden, at der sprang en bombe, som for altid ændrede på mobilmarkedet. Indtil da havde Nokia regeret som den ukronede konge af mobilverdenen i mere end et årti. Nu vil Nokia tilbage, og klogt tænkt er et vildt comeback faktisk ikke umuligt, mener en tidligere dansk Nokia-direktør.

»Gå ikke tilbage til en fuser!«

John R. Kristensen var ved at få kaffen i den gale hals og halsen i klemme i hovedtelefonen, da han forleden læste, at den finske mobilgigant Nokia forbereder fra 2016 igen at producere mobiltelefoner. Hans første reaktion var den ovenfor nævnte.

John R. Kristensen er i dag administrerende direktør i Gramex, som sikrer, at kunstnerne får penge, når deres værker bruges, og har en længere fortid inden for televerdenen, hvor han i næsten syv år var divisionsdirektør i Nokia Danmark og som talsmand selskabets ansigt udadtil.

Kassettebånd i stedet for Spotify?

»Op gennem 80erne, 90erne og helt frem til 2007 sad Nokia på mobiltelefontronen. Gik man ind i en folkeskoleklasse i midten af 90erne, havde otte af ti børn en Nokia-telefon. Langt over halvdelen af alle solgte mobiltelefoner i Norden kom fra Nokia. Så kom Apple i 2007 med sin iPhone, og blot otte år senere, i dag, er iPhonen nok den mest omtalte mobiltelefonrevolution. Nokias mobildivision blev fuldstændigt overrumplet og senere solgt til Microsoft for at blive lukket ned. Nu planlægger Nokia produktlanceringer af nye telefoner i 2016. Spørgsmålet er, om Nokias produkter og varemærker svarer til, hvad Lademanns Leksikon er for unge mennesker i dag, når de skal søge oplysninger, eller om der er tale om det vildeste comeback i nyere tid - vel nærmest svarende til, at kassettebåndet er på vej tilbage for at erstatte Spotify,« siger John R. Kristensen.

Han advarer finnerne mod at »gå tilbage til en fuser à la Microsofts styresystem«.

»Tænk i stedet mobiltelefonen tæt sammen med de digitale fodspor og de stimuli, som forbrugerne efterlader sig. Kravet må være, at man ikke kommer i gang med at bruge indholdet og telefonen, før disse data er »afleveret«, f.eks. via kreditkort. Dernæst skal indholdet, altså apps, og ikke alene det fysiske design være interessant. Og sidst, men ikke mindst, skal troen på, at har man én gang været verdensmester, kan man blive det igen, være til stede. Kan man finde d eindre værdier frem, som i 1990erne fejede alle andre mobiltelefonproducenter af banen, er der håb for, at de ideer og produkter, som i sin tid gjorde, at en dækproducent fra byen Nokia 15 km vest for Tampere i Finland pludselig blev verdens førende mobiltelefonproducent, har en fremtid. Og, ja, det er faktisk muligt, at Nokia kan lave et vildt comeback i 2016 - der er talrige eksempler på andre, hvor det er lykkedes,« siger John R. Kristensen.

Taget aldeles på sengen

Nokia solgte i 2014 hele sin mobilproduktion til Microsoft for 40,5 milliarder kroner. Microsoft har siden måttet erkende, at det ikke har givet Windows-telefoner en større markedsandel, faktisk tværtimod. Derfor nedskrev Microsoft i begyndelsen af juli værdien af den tidligere Nokia-mobildivision med 7,6 milliarder dollars eller omkring 95 procent af de 7,9 mia., som Microsoft i april 2014 betalte for sit hidtil største opkøb, svarende til 40,5 milliarder kroner.

Microsoft har to års ret til at bruge Nokia-navnet. I mellemtiden skal Nokia holde sig ude af mobilmarkedet, men den nye topchef, Rajeev Suri, er klar til at kaste sig over mobilproduktion igen fra 2016, når aftalen udløber. Det bliver dog i tæt samarbejde med eksterne partnere, hvor Nokia ikke som før selv står for alle dele af tilvirkningsprocessen.

Nokia blev ved iPhone-premieren taget aldeles på sengen og formåede ikke at nå at omstille sig til smartphonealderen, før konkurrenterne var løbet med markedet. Windows-telefoner, som Nokia stod for 90 procent af, udgør i dag kun to-tre procent af alle smartphonetelefoner, der forlader fabrikkerne.

Apples strategi var klar

»Der er ingen tvivl om, at det forhold, at Apple fra begyndelsen havde en klar digital strategi om at lade apps-miljøet være omdrejningspunktet for salget af iPhone, gjorde, at Apple ramte plet. Det var ikke, som da Nokia i 1990erne udkonkurrerede Ericsson og Motorola på fysisk design. Nu blev det også til en kamp om adgang til interessant, digitalt indhold. Her kom Apple fra en helt anden verden, nemlig IT-verdenen, hvor softwareprodukter især trak salget af hardware, ligesom spilproducenter har trukket salget af Microsofts Xbox og Sonys Playstation. Apple havde en del viden med i rygsækken, som Nokia ikke havde, og den blev udslagsgivende,« mener John R. Kristensen.

Selv om Nokia tilbød forbrugerne at være medlemmer af Club Nokia, hav det ikke de store fordele, og man kunne sagtens bruge telefonen uden det. Dengang solgte Nokia i periode mellem 300 og 400 millioner mobiltelefoner om året.

»Apple sikrede sig derimod, at hvis man overhovedet skulle i gang med sin iPhone, var man tvunget til at levere personlige data fra sine kreditkort, og dermed kunne Apple præcis spore personer og deres forbrug af apps helt ned på individniveau. I modsætning til Nokia - eller mobilselskaberne - havde Apple det totale overblik over, hvor deres kunder var, og hvad de brugte af indhold. Samme tendens ser vi nu fra film- og musikstreamingtjenesterne, som i lighed med Apple har et meget indgående kendskab til forbrugerne, der tager udgangspunkt i det personlige kreditkort. Det havde Nokia ikke,« konstaterer den tidligere Nokia-direktør.

Lær af musikbranchens op- og nedture

Nokias nedtur kostede i 2011 det store udviklingscenter i København med 1.200 højtuddannede ingeniører livet.

John R. Kristensen, som før Gramex-tiden arbejdede i Dansk Industris brancheforening for IT og tele, ITEK, mener, at Nokia vil kunne lære noget af at studere musikbranchens op- og nedture.

»Trods et faldende fysisk CD-salg har forbrugerne aldrig mødt musik så mange steder, som de gør i dag: på mobiltelefonen, på computeren, på vinylplader, i radioen og live på alle festivalerne, der finder sted lige nu. Jeg tror, at vi i øjeblikket står lige i en ny, stor bølge i branchen, hvor musik bliver stadig mere personaliseret og skræddersyet til den enkelte forbruger. Vi skal have noget ekstra, som er tilpasset lige præcis mig: spillelister, anbefalinger, der rammer plet, musik tilpasset tid, sted og humør. Spotify leverer allerede musik tilpasset dit løbetempo og favoritgenre. Og startsiden på Apple Music, som blev lanceret i Danmark for lidt over en måned siden, hedder meget sigende »Til dig«,« konstaterer Gramex-direktøren.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen