Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Vestager rammer Google med rekordbøde på 18 milliarder kroner

pix-Google-Vestager
EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, slår igen hårdt ned på en af de store teknologigiganter med en kæmpe bøde. To andre sager mod Google - heriblandt om mobilstyresystemet Android - venter på hendes bord. Arkivfoto: John Thys, AFP/Scanpix og Pawel Kopczynski, Reuters/Scanpix

Vestagers hammer rammer Google hårdt tirsdag. Hele 18 milliarder kroner får Google i bøde for at have misbrugt sin dominerende position med sin søgemaskine på shoppingområdet. Selskabet har nu 90 dage til at rette ind, ellers kan der vente yderligere dagbøder, der også kan løbe op i enorme summer.

Tirsdag klokken 12 skete det. Efter hele syv års tilløb i EU-Kommissionen besluttede konkurrencekommissær Margrethe Vestager at ramme IT-giganten Google med en rekordstor bøde på 2,42 milliarder euro, svarende til ca. 18 milliarder kroner. Det er mere end det dobbelte af den hidtil største bøde, der er givet i en EU-konkurrencesag.

Det sker, fordi Google ifølge Vestager misbruger sin dominerende position til at fremhæve egne produkter frem for konkurrenternes produkter, når man bruger Googles søgemaskine på shoppingområdet.

Samtidig skal Google nu ændre sin praksis inden for 90 dage, ellers kan der falde yderligere dagbøder for enorme summer, lyder det fra Vestager.

Vestager: Europæere er blevet nægtet et ægte valg

»Hvad Google har gjort, er ulovligt efter EUs konkurrenceregler. Man har nægtet andre virksomheder chancen for at konkurrere på de deres dyder og for at innovere. Og vigtigst af alt har man nægtet europæiske forbrugere et ægte valg mellem tjenester og den fulde gavn af innovation,« siger Margrethe Vestager om afgørelsen.

Hun fastslår samtidig, at »Google har udtænkt mange innovative produkter og tjenester, som har gjort en forskel i vores liv. Det er en god ting.«

Afgørelsens hårdhed sker ud fra, at Google ifølge EU er dominerende i alle de 31 europæiske lande, som Kommissionen har undersøgt med en markedsandel på internetsøgninger, der overstiger 90 procent overalt. Bøden på 2,42 milliarder euro er regnet ud som op til 30 procent af indtægterne hos Google Shopping lagt sammen over de år, hvor overtrædelserne er sket.

Sagen handler om selve søgemaskinen, der stadig er den helt centrale forretning i Google-imperiet. Her står Google anklaget for at misbruge sin dominans - ca. 90 procent af alle internetsøgninger i Europa foretages gennem Google - til at lede folk hen til internetgigantens egen indkøbstjeneste, når de søger, ved at sørge for, at konkurrenterne ender længere nede blandt søgeresultaterne, samtidig med at Google fremhæver sine egne konkurrerende tjenester og annoncer i en boks oven over de andre søgeresultater.

»Det er alene Googles ansvar at sikre at leve op til afgørelsen og forklare, hvordan man vil gøre det. Jeg har ingen grund til at tro, at Google ikke vil rette ind,« sagde Margrethe Vestager, da hun tirsdag middag fremlagde afgørelsen.

Hun slog samtidig fast, at Kommissionen vil »følge Google tæt« i »nogle år«, og at alle, der har været ramt af Googles håndtering, kan rejse sag om erstatning ved nationale domstole.

pix-Google

Google: EU tager fejl

Google har konsekvent gennem alle årene afvist EU-Kommissionens anklager som værende fejlagtige, og det forventes derfor, at Google vil tage sagen til EU-Domstolen, hvor et årelangt retsopgør kan være i vente.

Internetgiganten er lige nu sparsom i sine kommentarer:

»Når man køber ind online, ønsker man at finde de produkter, som man leder efter, hurtigt og let. Og annoncører ønsker at promovere disse produkter. Derfor viser Google indkøbsannoncer, som forbinder vores brugere med tusinder af annoncører, store og små, på måder, som er nyttige for begge parter. Vi er respektfuldt uenige i de konklusioner, som er offentliggjort i dag. Vi vil nu nærlæse Kommissionens beslutning i detaljer, mens vi overvejer at gå videre med sagen,« siger Kent Walker, der er juridisk direktør hos Google.

Der er tre grundlæggende punkter, hvor Google er uenig med Vestager. Ifølge Google er selskabets visninger ikke konkurrenceforvridende. Selskabet argumenterer med, at nogle konkurrenter endda har gavn af selskabets visninger, og at der derfor ikke er nogen klar sammenhæng mellem Googles visning og effekten for konkurrenterne.

Desuden er hele shoppingområdet, som sagen omhandler, i endnu højere grad domineret af Amazon og eBay, som Kommissionen ifølge Google ikke har taget tilstrækkelig højde for i deres markedsvurdering.

Og endelig mener Google, at selskabet altid har vist annoncer, også før Kommissionen fik et problem med det, og at det grundlæggende ikke har ændret sig, om end formen er blevet anderledes gennem årene.

Det store spørgsmål er, i hvilken grad Vestagers afgørelse får Google til at ændre sin praksis. Google kan få yderligere dagbøder på op mod fem procent af selskabets daglige, globale omsætning, hvis selskabet ikke retter ind. Men Google har i første omgang ret til at diskutere med Kommissionen, hvad der kan lade sig gøre i praksis, inden selskabet beslutter sig for, hvad der skal ske - eller om alt kommer til at afvente retsopgøret.

Under alle omstændigheder ventes Googles ændringer kun at gælde i Europa, ligesom det kun er her, at »retten til at blive glemt« og dermed få fjernet forældede Google-henvisninger gælder. De kan stadig findes, når man bruger Google uden for Europa.

pix-YouTube

Vestager skiftede kurs

Det er en lang række af Googles konkurrenter, som oprindeligt klagede over Googles praksis, hvilket førte til, at sagen blev indledt. I begyndelsen forsøgte Vestagers forgænger, Joaquín Almunia, et forlig med Google i flere omgange, men uden succes.

Da Vestager blev kommissær for konkurrenceområdet, besluttede hun imidlertid hurtigt, at der næppe var mulighed for forlig, fordi Google hidtil ikke havde tilbudt at ændre sin praksis mærkbart, og at selskabet således fortsatte med konkurrenceforvridende adfærd i Kommissionens øjne.

Margrethe Vestager har endnu to verserende sager mod Google. Den store handler om mobilstyresystemet Android, som Google købte i 2005, inden det var færdigt, og som i dag er verdens absolut mest brugte. Omkring 86 procent af alle nyproducerede smartphonetelefoner fødes med Android. I denne sag anklages Google for at påtvinge mobilproducenter, der vil lave Android-telefoner, at bestemte Google-tjenester skal ligge synligt på startskærmen på de nye telefoner.

»Vi gør også gode fremskridt i to andre sager om Android og søgeannoncering. Vores foreløbige - og jeg understreger: foreløbige - konklusioner er, at de overtræder EUs konkurrenceregler,« sagde Margrethe Vestager.

Kontrovers med USA

Efter sidste års skelsættende skattesag om Apples skatteforhold i Irland, hvor Vestager har befalet Apple at betale ca. 100 milliarder kroner yderligere i skat i Irland, vil tunge røster i USA utvivlsomt se dagens Google-afgørelse som endnu et angreb på amerikanske virksomheder.

Det har Vestager konsekvent afvist og påpeget, at langt de fleste konkurrencesager omhandler europæiske virksomheder. Men på grund af de amerikanske giganters størrelse omhandler de større beløb og får desuden langt mere opmærksomhed, fordi alle kender de store amerikanske selskaber.

»EUs konkurrenceregler gælder alle selskaber, der arbejder i Europa, uanset hvor de har base. Målet er at sikre konkurrence til fordel for europæiske forbrugere,« fastslog Margrethe Vestager på pressepræsentationen tirsdag middag.

Det er også værd at hæfte sig ved, at det langt overvejende er amerikanske selskaber, der har klaget over Google til EU-Kommissionen, ligesom det var en skattehøring i Senatet i USA, der satte gang i Apple-sagen.

Google-imperiet omsatte i januar-marts i år for 24,7 milliarder dollars, hvoraf Google selv stod for de 24,5 milliarder. Overskuddet var på 5,4 milliarder dollars for disse tre måneder.

Margrethe Vestager har været konkurrencekommissær siden november 2014.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen