Berlingske Business

Vellykket UMTS-demonstration

I årevis er der blevet snakket meget om UMTS, og nu er der noget om snakken. I Malmø har den franske producent af teleudstyr,

Alcatel, opført et UMTS-democenter. Her kan selskabet og dets partnere afprøve UMTS-teknologien og demonstrere de mange

nye muligheder.


UMTS står for Universal Mobile Telecommunications System. I det meste af Europa, herunder Danmark, har

mobilselskaberne planer om opføre UMTS-net, som baner vejen for nye avancerede og lynhurtige 3G-mobiltelefoner.


Erhvervsbladet

var i sidste uge på besøg i Alcatels UMTS-center til en demonstration af det nye net og telefoner.


Er testen et

udtryk for, hvor langt man er nået med udviklingen af fremtidens telefoner er der noget at glæde sig til.


Under de

laboratorie lignende forhold virkede telefonerne.



Facinerende

Alcatel mener, at det er streaming af video, bedre talekvalitet

og nye avancerede datatjenester, som skal være driveren for tredje generations mobilnet.


Streaming af video kan være

mange ting. Blandt andet kan man hente musikvideoer eller film til mobiltefonen, og følge med mens man er på farten.

Men det er langt mere fascinerende at tale i en mobiltelefon, hvor man kan se den man taler med.


Telefonerne i Malmø

var forsynet med et lille digitalt kamera, som via mobiltelefonen kunne transmittere billeder. Skærmen på den mobiltelefon man

taler i, viser et lille billede af en selv i nederste højre hjørne, men er domineret af et stort billede af den man

taler med i den anden ende.


Testen foregik i en gruppe med en masse andre journalister, så ErhvervsBladets medarbejder

fik ikke undersøgt om kameraet kan slås fra under en samtale.


Det vil mange nok foretrække, hvis de skal

besvare et opkald mens de eksempelvis er i bad.



Mobil

Talekvaliteten i telefonerne var ok, men det er svært med det

blotte øre at vurdere om kvaliteten, som Alcatel argumenterer for, er bedre end i en GSM-telefon.


De fleste af testene

handlede om at demonstrere, hvor hurtigt telefonerne kan downloade og afvikle data. Blandt andet blev der downloadet en musikvideo

fra en central server via en UMTS-telefon til en bærbar pc, hvor videoen blev afviklet live. Lyden kom flot igennem, men billederne hakkede

lidt i det.


UMTS-telefonerne virker ikke kun i Alcatals testcenter. Den opstillede sender har en rækkevidde på op

til 1,5 kilometer. Rækkeviden er afhængig af, hvor mange brugere som er på, og hvor meget de belaster nettet.


Og

de nye telefoner er mobile, ihvertfald virkede de ved en test i en bil fra Alcatel, som kørte rundt i Malmøs gader i

en fart op til 60 kilometer i timen.



Spil

Erfaringerne fra internet er, at brugerne er meget glade for at spille mod hinanden.

Derfor har det stor betydning for teleoperatørerne, at UMTS-telefonerne også kan bruges til at flere kan spille mod hinanden

over det mobile net. Det smarte ved mobiltelefonerne er, at man ikke behøver sidde hjemme ved computeren og spille. Du kan

tage mobiltelefonen med på stranden, i bussen eller med på ferie og fortsætte spilleriet.


I Malmø demonstrerede

Alcatel et Formel 1-spil over en UMTS-linje.


Spillene downloades til terminalerne, så når spillet er i gang, er det

kun data om modstanderens træk, der skal transporteres i nettene.



Store investeringer

Alcatels mobilnet i Malmø

kan trække 384 kilobit per sekund , hvis der vel at mærke kun er én bruger koblet på.


Er der flere,

skal de deles om båndbredden.


De færdige UMTS-net ventes at kunne trække 2000 kb/s, hvilket svarer til, at

man kan downloade et fire minutters video-klip på 4 mb på 16 sekunder.


I Danmark opføres fire UMTS-net af

henholdsvis TDC, Telia, Orange og det internationale teleselskab HI3G, som blandt andet tæller det Hong Kong-baserede Hutchison

Whampoa i ejerkredsen. De fire har hver vundet en licens ved en auktion sidste år. De fire selskaber betalte i alt staten 3,8

mia. kr. for licenserne, og knytter derfor store forventninger til de nye mobilnet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen