Berlingske Business
08:19Genmab og Vestas fortsætter i fokus

Utilfreds iPhone-køber vinder over Apple

pix-iPhone 4
En iPhone 4 som denne har været hovedperson i en - vil de fleste nok mene - bizar retssag, hvor Apple har nægtet at betale pengene tilbage til en dansk køber men har insisteret på, at en byttetelefon med delvis brugte dele var at betragte som en ny telefon - og dernæst lagde sag an mod køberen, fordi han nægtede at frafalde sit krav. Arkivfoto: David Paul Morris, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

Apple skal betale penge tilbage, fordi man byttede en iPhone indleveret til reparation med en, der ikke er fabriksny, siger Retten i Glostrup. Konkurrence- og forbrugerstyrelsen samt Dansk Erhverv er glad for klar afgørelse, som kan få bredere betydning.

Det er ikke i orden, at Apple ombytter en iPhone-telefon, som er indleveret til reparation, med en anden, som ikke er fabriksny.

Det fastslår Retten i Glostrup, der har pålagt Apple at give ejeren pengene tilbage. Der har været tre dommere på sagen, som har fået stor opmærksomhed.

»Efter en samlet vurdering finder retten, at David Lysgaard ved omleveringen havde en berettiget forventning om at modtage et fabriksnyt produkt svarende til det oprindelige køb. Da den genproducerede telefon, som David Lysgaard fik leveret, kunne indeholde genanvendte moduler, kan telefonen ikke kvalificeres som en fabriksny telefon. Dertil kommer som anført ovenfor, at det forhold, at telefonen ikke var fabriksny, efter det oplyste påvirker telefonens salgsværdi,« hedder det i rettens begrundelse.

US-IT-APPLE-NEWS-FEED

Den noget bagvendte retssag kommer, efter at en iPhone-ejer, David Lysgaard, klagede til Forbrugerklagenævnet over den amerikanske IT-gigant. Han havde nemlig indleveret sin iPhone 4-telefon med fejl og fik som erstatning en anden - men ikke en ny telefon. Den iPhone, som han fik i stedet, var nemlig ikke fabriksny men en telefon, som Apple havde anvendte brugte dele i.

Under sagen ved Retten i Glostrup er det kommet frem, at Apple gennem mange år har brugt den praksis og altså ikke byttet til en spritny telefon, selv om Apple kalder det en ny telefon.

Apple: Sådan plejer vi at gøre

iPhone-ejeren krævede sine penge - omkring 4.400 kroner - betalt tilbage med renter lagt på, sådan som Forbrugerklagenævnets afgørelse lød i 2013. Det nægtede Apple, der til sidst stævnede ham for at tvinge ham til at droppe kravet.

Der er i Danmark to års reklamationsret, men Apple har under sagen hævdet, at købeloven ikke foreskriver, at man får en helt ny telefon. Det havde Forbrugerklagenævnet ellers givet David Lysgaard ret i, at han havde krav på. Apple mener, at byttetelefonerne er lige så gode som de nye, fordi alle dele kontrolleres, inden de sættes i. Delene kommer fra telefoner, som andre har leveret tilbage efter at have fortrudt, eller fra andre telefoner, der har været sendt ind til reparation.

Hacker.

Retten i Glostrup slår fast, at »omleveringen med en genproduceret iPhone stemte derfor ikke overens med den oprindelige købsaftale, som det kræves i medfør af købelovens §78 stk. 1, nr. 2«. Derfor har David Lysgaard været i sin gode ret til at kræve pengene retur, og det skal Apple nu give ham.

Det handler ikke kun om en telefon

Dommen glæder Konkurrence- og forbrugerstyrelsen.

»Afgørelsen kan sagtens få betydning for andre, lignende køb - og det gælder ikke kun telefoner men også f.eks. en computer eller en cykel. I princippet skal Apple lave om på den måde, som de omleverer telefoner på. Når man omleverer en telefon til reparation, skal man have en ny, hvis den oprindelige telefon var ny. Den afgørelse gælder, indtil der måtte komme en dom, der mener noget andet, og derfor vil vi både henvise til vores egen, tidligere praksis og til også denne dom,« siger chefkonsulent Kathrine Bjørnager fra Konkurrence- og forbrugerstyrelsen.

Hun finder det fornuftigt nok, at Apple har tænkt over miljøet og genbrug.

pix-iTunes

»Men det er ikke en mulighed, sådan som loven er i dag, medmindre forbrugeren er med på det, hvad mange jo er. Men faktisk har vi tidligere haft en sag, hvor en forbruger fik en ny DVD-afspiller, der objektivt var bedre end den gamle, men som forbrugeren ikke var interesseret i,« forklarer hun.

Den omstridte iPhone 4 blev købt i 2011 men gik i stykker året efter.

Dansk Erhverv: Godt med klarhed

Dansk Erhverv, der er arbejdsgiverforening for 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, videnservice, oplevelse, velfærd samt transport, hilser dommen velkommen.

»Med dommen er der skabt klarhed på området. Vi er enige i den tolkning af købeloven, som er udlagt af Forbrugerklagenævnet og nu også af Retten i Glostrup,« siger Bo Dalsgaard, jurist og chefkonsulent i Dansk Erhverv.

pix-Apple Watch

Han så dog gerne mere fleksible regler, »så der i visse tilfælde kan ombyttes med varer, der ikke er 100 procent identiske med den oprindeligt leverede vare«.

»Men det kræver en ændring af den nuværende købelov. Vi opfordrer til, at man på EU-niveau drøfter, om der kan kikkes på eventuelle ændringer i reglerne om ombytning,« siger han.

Hacker.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen