Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Uret tikker for EU-aftale om at afskaffe roaminggebyr

pix-Roaming
Selv om der kun er et halvt år til, at EU ønsker roaminggebyret fjernet, når man rejser i de andre 27 lande, er der stadig ikke politisk enighed om, hvordan det skal ske. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Attraktive mobilabonnementer i Norden risikerer at stige i pris, advarer EUs digitale superkommissær og lægger pres på EU-ministre og Europaparlamentet for at få prisaftale på plads allerede i næste uge.

»I Norden har man virkeligt generøse datapakker i mobilabonnementet til meget betalelige priser. Dem vil der enten blive skåret ned på, eller de hjemlige priser vil blive øget dramatisk. Det er ikke rimeligt. Derfor er vi nødt til at beskytte teleselskaberne og forbrugerne i de skandinaviske og baltiske lande. Forbrugerne skal have de bedste tilbud.«

EUs digitale superkommissær, den tidligere estiske ministerpræsident Andrus Ansip, lagde torsdag formiddag ekstra pres på for at få de 28 EU-lande og Europaparlamentet til i næste uge - 12. december - at blive enige, så det dyre roaminggebyr på at bruge tale og data, når man er på ferie eller arbejde i Europa, kan afskaffes om et halvt år, fra 15. juni 2017.

EU forbyder afgifter på roaming fra 2017

Nyt kompromisforslag med afgørende pris

Slagsmålet står om de priser, som teleselskaberne afregner internt med hinanden, når folk er på rejse og bruger telefonen eller dataforbindelsen. Europaparlamentet kræver en maksimumpris på fire euro pr. gigabyte data nu og derefter årlige tvangssænkninger, så prisen i 2020 kun er en euro. Et flertal blandt de 28 teleministre har stemt for at begynde på ti euro og arbejde sig ned på fem i 2021 - et forslag, som Danmark og 11 andre lande er imod.

3 MOBIL

Kommissionen foreslår i et kompromis, at man fremover kan anvende data i udlandet op til den pris, som man betaler for sit abonnement derhjemme. Dermed bliver teleselskabernes interne afregningspris afgørende for, hvor stor datamængde det betyder. Jo højere engrospris politikerne lægger sig fast på, jo mindre bliver datapakken i udlandet for nordboerne, fordi de højest tilladelige priser altid viser sig at blive standardprisen. Men når man bor i et af de lande, hvor priserne er meget lave og altså under engrosprisen, vil man i de andre EU-lande kunne bruge ubegrænset af sit abonnement til tale og SMS-beskeder uden at betale ekstra, men man vil få adgang til dobbelt så store datamængder, som prisen på ens abonnement giver mulighed for. Kommissionens eksempel er et hollandsk abonnement på 70 euro om måneden med ubegrænset tale, SMS og data derhjemme. I udlandet - og med en foreslået højeste engrospris på 0,85 cent pr. megabyte - vil det betyde, at man kan bruge 16 gigabyte data om måneden.

MOBILE-VENICE

Kommissionen understreger samtidig, at konceptet »roam like at home« ikke er tiltænkt folk, der slår sig permanent ned i et andet EU-land. Derfor skal misbrug kunne efterprøves ved, at teleselskaber kan bede kunderne bevise, at de bor eller har »stabil tilknytning til et bestemt land«, før de får lov til at kunne bruge af deres abonnement i udlandet. Hvis de af regningen over fire måneder kan se, at man har været mere ude end hjemme og har brugt af datapakken, kan de sende en advarsel, som forbrugeren så har to uger til at reagere på.

Håber på aftale i næste uge

Trods udsigten til vanskelige forhandlinger er Andrus Ansip fortrøstningsfuld.

»Nu er det op til EU-landene at få det til at ske i deres egne lande ved at støtte, hvad vi lægger frem. Vi kan ikke rykke fremad, medmindre de bliver enige. Jeg håber på at få støtte allerede i næste uge, så roaminggebyrer bliver historie,« sagde kommissæren på et pressemøde i Bruxelles torsdag formiddag.

pix-Roamingpriser

Her understregede Andrus Ansip, at »engrospriserne er afgørende for at kunne fjerne roaming«. Han anerkendte samtidig, at »i de sydlige medlemsstater er der tale om investeringer, som skal være i orden, når man i de varme sommermåneder - men ikke resten af året - får besøg af turister« i stort tal.

Det er da også her, at modstanden mod at sænke engrospriserne er størst, fordi teleselskaberne i f.eks. Spanien, Italien og Frankrig henter store indtægter på turister.

Den konservative, danske europaparlamentariker, Bendt Bendtsen, har dog bedt Kommissionen om en liste over, hvilke EU-midler disse lande har fået tildelt som støtte til infrastruktur gennem årene, fordi han mener, at det tegner et rigtigere billede af teleselskabernes reelle indtjening på roaming.

pix-Wifi

Kritikere har påpeget, at EUs roamingproblemer er selvskabte, fordi EU-Kommissionen startede med at melde ud, at roaminggebyret skulle afskaffes, og først derefter begyndte at forholde sig til, hvordan man kunne gøre det til virkelighed.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen