Berlingske Business

Ultra-HD-TV spreder sig med prisfald

pix-Ultra-HD
Ultra-HD - også kaldet 4K - giver langt flere detaljer i billedet, og priserne på UHD-TV falder drastisk, selv om det stadig er småt med indhold optaget i UHD. Derfor kan fjernsynene automatisk opskalere billeder, så de kunstigt tilføres en højere opløsning og dermed større detaljerigdom. Arkivfoto: David Becker, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

Snart vil hver fjerde husstande i EU have et ultra-HD-fjernsyn. Allerede nu er 15 procent af TV-salget i Danmark ultra-HD-TV.

Stærkt faldende priser på de nye ultra-HD-fjernsyn betyder, at de breder sig i hjemmene, og i 2019 vil hver fjerde husstand i de 28 EU-lande, heriblandt Danmark, kunne se TV i en fire gange højere opløsning end på de mange fuld HD-fjernsyn.

Det fremgår af en ny opgørelse fra analysefirmaet IHS, som dog samtidig viser, at USA indtager føringen med de nye skærme, som 34 procent af alle husstande vil eje mindst et af om fire år.

Ultra-HD (UHD), der også kaldes for 4K, henviser til selve opløsningen på TV-skærmen. En ultra-HD-skærm har fire gange så mange punkter på skærmen som en fuld-HD-skærm og dermed flere detaljer i skærmbilledet. Ultra-HD har dog intet med selve skærmtypen (LCD eller OLED) at gøre.

15 procent i Danmark er med UHD

En række nyere mobiltelefoner - blandt topmodellerne - optager nu i ultra-HD, om end skærmene på telefonerne typisk ikke kan gengive de meget datarige optagelser, som derfor skal afspilles på en UHD-TV- eller UHD-computerskærm. Også en række videokameraer optager i ultra-HD.

Flere internettjenester som det Google-ejede YouTube og verdens største streamingtjeneste Netflix har filmmateriale optaget i ultra-HD og skubber dermed til udbredelsen, fordi de fleste nye smart-TV-apparater har YouTube- og Netflix-applikationer med sig fra fødslen på fabrikken.

Mellem januar og juli 2015 er der i Danmark solgt 15.000 UHD-TV mod 6.000 i hele 2014, viser tal fra analysehuset GfK, som måler det faktiske salg i forretningerne. Det svarer til en omsætning på 31 millioner kroner for årets første seks måneder mod 14 millioner for hele sidste år. De 15.000 UHD-TV er ud af et samlet TV-salg i Danmark i perioden på 100.000 apparater. Blandt de nordiske lande overgår kun Norge os med et UHD-TV-salg i januar-juli på 22.000 styk. GfK forventer, at TV-salget vil ligge nogen lunde jævnt på samme niveau i 2016 som i 2015.

Styr på standarden

Trods den voksende udbredelse findes der faktisk endnu ikke en komplet specifikation på, hvad ultra-HD er, men den er på vej. På verdens største forbrugerelektronikmesse, Consumer Electronics Show (CES), i spillebyen Las Vegas i USA til januar vil UHD Alliance (UHDA), som samler producenter af apparater og indhold, formelt offentliggøre standarden og et tilhørende logo, som fremover skal sættes på apparater som bevis på, at de følger standarderne, og at man derfor ikke som køber vil få problemer men »få den ultimative UHD-oplevelse«, som det hedder.

Blandt de hidtidige udeståender er den minimale og maksimale lysstyrke, som skærme skal kunne vise billeder med, som er optaget med HDR-effekten (»high dynamic range«), som forstærker farverne på motiverne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen