Berlingske Business

Twitter-topchef tager nyt IT-våben i brug i kampen mod fake news og hadefulde tweets

TWITTER-JAPAN/
Twitter har på trods af 300 millioner månedlige brugere i mange år været en underskudsforretning. I februar i år kunne det sociale medie for første gang præsentere sorte tal på bundlinjen. Arkivfoto: Thomas White, Reuters/Scanpix Foto:

Tjenesten har været for dårlig til at tackle misbrug og falske oplysninger, erkender Twitter-direktør Jack Dorsey, som nu vil udvikle et system, der kan måle, om Twitter-samtaler er sunde, så det sociale medie kan favorisere dem.

»Vi er ikke stolte af, at folk har udnyttet vores service eller vores manglende evne til at tackle det hurtigt nok«.

Sådan lyder det fra Twitters adm. direktør og medstifter, Jack Dorsey, i et tweet.

Direktøren skriver i samme ombæring, at virksomheden alt for længe har været vidne til misbrug, manipulation, falske konti, kampagner med fejlagtige oplysninger og stadig mere splittende ekkokamre på tjenesten.

hippieNY

»Vi har ikke forudset eller forstået, hvilke negative konsekvenser samtalen på Twitter har. Det anerkender vi nu og er fast besluttede på at finde sammenhængende og retfærdige løsninger,« skriver Dorsey, der tager nye midler i brug i forsøget på at bekæmpe de falske nyheder og hadefulde kommentarer.

Direktøren vil nemlig udvikle et system, der kan vurdere, om samtaler på det sociale medie er usunde. Ligesom læger diagnosticerer patienters helbred ved f.eks. at måle kropstemperaturer, vil Twitter udvikle et system til at diagnosticere online-samtalernes helbred og fremme positive kommentarer og sund kritisk tænkning.

Twitter-direktør vil have hjælp fra brugerne

Twitter, der har 300 millioner månedelige brugere, er længe blevet kritiseret for ikke at forhindre chikane og for at tillade falske brugere på platformen. Blandt andet i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor tjeneste efterfølgende erkendte, at den havde identifieret 221 konti, der var knyttet til russiske operationer, og som brugte mediet til at sprede misinformation. Amerikanske politikere og eksperter advarer i øjeblikket den amerikanske offentlighed om, at sociale medier igen står til at blive misbrugt  i det kommende midtvejsvalg.

Twitter har ellers flere gange udtalt, at virksomheden vil sætte en stopper for de hadefulde kommentarer. Indtil nu indebærer tjenestens indsats forskellige former for straf. F.eks. hvor Twitter blokerer indhold eller brugere, der sender racistiske kommentarer. Ligesom den suspenderer brugere, der engagerer sig i voldelig ekstremisme. Men Twitter-direktøren mener nu, at det er bedre at skabe »en systematisk ramme«, der i stedet fremmer en mere sund debat, samtaler og kritisk tænkning.

Præcis hvordan »sundhedstjekket« af den offenlige samtale på det sociale medie skal foregå, ved Jack Dorsey endnu ikke. Men Twitter  samarbejder ifølge direktøren med eksterne forskere som organisationen Cortico, der arbejder for en sundere offentlig samtale, om at udvikle måder at måle, hvornår en samtale er sund eller ej.

pix-Twitter

Dorsey opfordrer desuden tjenestens brugere til at komme med input og oplyser på Twitter, at han i næste uge vil diskutere planerne med platformens brugere i en livevideo på Periscope.

Det er dog ikke alle, der er overbeviste om, at Dorseys plan vil fungere.

Jillian York, der er direktør i International Freedom of Expression ved Electronic Frontier Foundation (EFF), kritiserer på Twitter Dorseys udmelding og beskylder ham for ikke at lytte til sit eget personale, der arbejder på at bekæmpe den usunde digitale samtale.

»I virkeligheden har din virksomhed ignoreret bedre vidende i en årrække«, skriver hun og tilføjer i et nyt tweet: »Nogle af dine ansatte i din sikkerhedsafdeling har fortalt mig, at de bare er der for syns skyld, så du fremstår handlekraftig, men at du ikke lytter til dem.«

Facebook kæmper også

I januar var det konkurrenten Facebook med stifter Mark Zuckerberg i spidsen, der var på banen i kampen mod falske nyheder og hadefulde kommentarer. Her fokuserer man på »meningsfulde interaktioner« og vil blandt andet begrænse nyhedsstrømmen og i stedet gøre plads til venner og familie i brugernes feed. Det sociale medie prioriterer desuden information ud fra, hvor troværdige udgiverne er. Deres troværdighed er baseret på en nylig undersøgelse, hvor amerikanske Facebook-brugere har vurderet deres kendskab til og tillid til forskellige nyhedskilder.

Den »meningsfulde interation«, der favoriserer familie og venner, er dog ifølge digital rådgiver og ekspert i sociale medier Benjamin Rud Elberth ren spin fra Facebooks side.

Fremover vil virksomheder og medier nemlig ikke automatisk få deres budskab bredt ud hos kunderne, hvis Zuckerberg og Facebooks udmeldinger står til troende. Derfor vil det kræve, at man i højere grad kaster annoncekroner efter det såkaldt »sponsorerede indhold«, der får et opslag - eksempelvis en artikel - højere op i rangeringen af opslagene.

(FILE) USA FACEBOOK

Twitter har på trods af dets mange millioner brugere i mange år været en underskudsforretning. I februar i år kunne det sociale medie for første gang præsentere sorte tal på bundlinjen. De sidste tre måneder af 2017 bød nemlig på et resultat efter skat på 91 millioner dollar svarende til 549 millioner kroner. Samme periode i 2016 var resultatet et tab på 167 millioner dollar.

For året som helhed måtte Twitter registrere et tab. Årets resultat efter skat lød nemlig på et minus på 108 millioner dollar. Det er dog mindre end i 2016, hvor bundlinjen viste et underskud på 457 millioner dollar.

TWITTER-CHARACTER/LIMIT
FACEBOOK-NEWSFEED/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen