Berlingske Business

Trump i forsvar for Google efter Vestagers rekordbøde

US-POLITICS-TRUMP-CABINET
USAs Præsident Donald Trump er ikke tilfreds med EUs milliardbøde til Google. Foto. / AFP PHOTO / Nicholas Kamm Foto:

Den amerikanske præsident, Donald Trump, kommer med en heftig kritik af EU på Twitter, efter at EU's danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, onsdag udstedte en milliardbøde til teknologigiganten Google.

»Jeg sagde det jo! Den Europæiske Unions har lige givet en fem milliarder dollar bøde til en af vores store virksomheder, Google. De har i sandhed udnyttet USA, men det vil ikke vare ved!,« skriver præsidenten.

Bøden til Google er ikke, som Donald Trump skriver, på fem milliarder, men på 4,3 milliarder dollar, som er et rekordstort bødebeløb i EU-regi. I danske kroner svarer det til 32 milliarder.

Bøden gives, fordi EU mener, at Google misbruger en dominerende position på markedet med sit mobile styresystem Android

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, sagde på et pressemøde onsdag, at Google siden 2011 ulovligt har brugt Android til at cementere sin position som verdens førende søgemaskine.

Hun har givet Google 90 dage til at stoppe den ulovlige praksis. Ellers vanker der dagbøder.

De kan løbe helt op i fem procent af den daglige omsætning i Googles moderselskab, Alphabet.

Ifølge Vestager bliver producenter af mobiltelefoner tvunget til at installere Googles egne apps på forhånd, hvis de vil bruge Android.

Det drejer sig om Googles søgeapp og browseren Chrome.

Google har også betalt producenter og operatører af netværk for at bevare sin dominans inden for søgninger, mener hun.

»På den måde har Googles konkurrenter fået frataget deres mulighed for at være innovative og konkurrencedygtige,« sagde Vestager onsdag.

Det har også frataget europæiske forbrugere fordelene ved effektiv konkurrence. Og det er ulovligt, lyder det.

Omkring 80 procent af alle mobiltelefoner bruger Android som styresystem.

En talsmand for Google har udtalt, at selskabet vil appellere EU-Kommissionens bøde.

»Android har skabt mere frit valg for alle. Ikke mindre,« siger talsmanden, Al Verney.

Selv om bøden til Google er stor, er det værd at bemærke, at Googles moderselskab har en markedsværdi på over 5.000 milliarder kroner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen