Berlingske Business

Tre dages nedbrud giver Skype ridser i lakken

Tre dages nedbrud giver Skype ridser i lakken - 1
Det danskudviklede Skype havde en skidt weekend. En opdatering lagde internettelefonprogrammet ned. Foto:

Det danskudviklede internettelefonprogram Skype gik ned efter en opdatering af softwaren, så millioner af brugere verden over ikke kunne ringe. Eksperter advarer stadig mod at gøre sig afhængig af programmer som Skype, hvis man driver virksomhed.

Det utænkelige skete alligevel. I tre dage har verdens nok mest anvendte – og i øvrigt danskudviklede – telefonprogram over internettet, Skype, haft massive problemer. Millioner af brugere har ikke kunnet hverken ringe eller skrive sammen, herunder mange især mindre firmaer, som har sagt deres fastnettelefoner op og derfor ikke kunne kontakte hverken kunder eller kollegaer.

Torsdag begyndte udfaldene. Normalt er mellem fem og syv millioner brugere på samme tid logget på Skype, så de kan kontaktes gratis over internettet og tale gratis sammen. I voldsom hast røg brugertallet nu ned på omkring 300.000, og i forskellige debatfora på internettet bredte frustrationerne sig over ikke at have forbindelse.

Skype, som blev opfundet af danskeren Janus Friis og svenskeren Niklas Zennström i 2003, mener selv at have fundet fejlen. Den skal ifølge det Luxembourg-baserede selskab ligge i, at usædvanligt mange genstartede deres Skype-program efter en opdatering af softwaren. Først sent lørdag var situationen nogenlunde normal igen.

Undskyld og tak
Ud over at Skypes servere verden over genstartede efter softwareopgraderingen ude hos brugerne, blev en hidtil ukendt fejl opdaget i den algoritme, som skulle have hjulpet Skype-nettet hurtigt på benene igen.

»Vi vil gerne undskyld og sige tak. Nøjagtigt i den rækkefølge,« hed det i en meddelelse fra Skype, som pure afviste, at der skulle være tale om et hackerangreb.

Flere end 200 millioner gange er Skype-programmet blevet hentet hjem, og anslået 50 millioner bruger det regelmæssigt. Skype har opnået nærmest gudestatus for sin indsats mod de ofte ublu telefonipriser.

Med Skype kan man også ringe til almindelige telefonnumre. Det sker stadig som udgangspunkt via internettet, men koster langt mindre i minuttet end traditionel telefoni.

Alvorlige ridser
Spørgsmålet er, hvad det for mange utænkelige nedbrud får af betydning.

»Det giver nogle alvorlige ridser i omdømmet, men spørgsmålet er, om folk vil søge andre tilsvarende leverandører. Med bredbåndstelefoni kan der jo ske udfald, men det er faktisk ret sjældent, at vi oplever problemer. Vor anbefaling til virksomhederne er dog, at de skal passe på med at gå over til f.eks. Skype. For en virksomhed er det jo helt centralt, at telefonerne virker hele tiden. Endelig er bredbåndstelefoni i sagens natur mere sårbart over for hackere end almindelig telefoni,« siger Brian Troelsen, senioranalytiker hos analysehuset IDC.

I flere indlæg på nettets diskussionssider blev der spurgt, om Skype mon ville refundere de opkald, som Skype-brugerne har måttet foretage ad dyrere kanaler, mens Skype var nede.

Janus Friis og Niklas Zennström solgte i 2006 Skype til internetauktionshuset eBay for omkring 25 milliarder kroner.

Læs mere om, hvad der skete på weekendens Skypenedbrud www.skype.com/share

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen