Berlingske Business

Trådløst net i fly giver guldfeberfornemmelser

pix-Trådløst
Stadig flere flyselskaber tilbyder passagererne trådløs internetadgang, selv om de hurtige forbindelser stadig er få og kun mod betaling. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Der er kamp om at byde sig til med internetadgang fra fly, for det vil ikke være alle leverandører, der overlever den stadig hårdere konkurrence, nu hvor priserne presses.

Det er slut med at være afskåret fra omverdenen, når man flyver. Flere og flere flyselskaber vil gerne tilbyde passagererne trådløs adgang til internettet, og derfor er guldfeberen sat ind blandt leverandørerne i takt med at priserne på satellitteknologi falder.

»Der er en fornemmelse af guldfeber over det i øjeblikket,« siger Jan-Peter Gaense, som er ansvarlig for området hos det tyske luftfartsselskab Lufthansa Systems, til nyhedsbureauet Reuters.

Han har gjort op, at der lige nu er 17 selskaber, som tilbyder flyselskaberne det nødvendige udstyr, således at passagererne også har en internetforbindelse, mens de flyver. Til gengæld forventer han, at kun en håndfuld af dem overlever i takt med, at teknologien udvikler sig.

16 procent giver forbindelse som derhjemme

I dag er der trådløs internetadgang på 43 procent af alle flyvninger på verdensplan, viser en opgørelse fra Routehappy, som analyserer flybranchen. Det er ti procent flere end i 2017. Mange af forbindelserne er dog bestemt ikke som at sidde derhjemme. Vil man kunne f.eks. streame film, er det kun godt 16 procent af alle flyvninger, der kan levere så hurtige netforbindelser. Det er en fordobling i forhold til i 2016.

Området har også interesse blandt de helt store teknologiselskaber. Internetgiganten Google forhandler ifølge flere medier om at købe finske Nokias afdeling med luftbårne bredbåndssystemer for selv at kunne tilbyde hurtigere, trådløs netadgang om bord. Dermed vil Google kunne gøre fremstød for sine egne tjenester som YouTube og musiktjenesten Play Music. I forvejen eksperimenterer Google med at opbygge et jordomkransende net af varmluftsballoner, som skal sikre internetadgang til fjerntliggende områder på jorden.

Nogle af de første flyselskaber, som gav internetadgang, heriblandt American Airlines, er nået til at skifte leverandør, fordi de efterhånden kan købe kontakten gennem satellitter billigere og med større stabilitet, end signalerne er hos de selskaber, som leverer forbindelsen direkte fra baser på Jorden.

pix-Martin Løbel

Kræver store investeringer

Det betyder samtidig, at de »gamle« satellitselskaber som Inmarsat har valgt at skære ned på det udbytte, som aktionærerne i selskabet skal forvente at få, for at have penge til at investere i trådløst net om bord på fly. Det er ikke blevet modtaget med udelt glæde.

Det koster flere hundredtusinde euro blot at installere teknikken i flyene. Oveni kommer så selve internetforbindelsen og servicen på den. For at nedbringe udgifterne vælger nogle flyselskaber at indgå sponsoraftaler, mens andre - og det er flertallet - kræver betaling af passagererne, ligesom man tidligere var ude for, hvis man ville bruge det trådløse net på hoteller.

Flere flyselskaber udnytter, at folk kobler sig på, så de f.eks. kan sælge varer til folk, eller så man kan bestille taxien til at holde klar, når man lander i lufthavnen igen.

»Alle forsøger at bemægtige sig sin andel. Dette vil udskille de selskaber, som er gået ind i det for at blive her, som kan få en forretning ud af det, og som har økonomien til det,« siger David Bartlett, teknisk direktør hos Panasonic Avionics, til nyhedsbureauet.

pix-Mark Zuckerberg

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen