Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Trådløse, danske ørepropper kan nu også tale

pix-Jabra
Danske Jabra opdaterer sin serie af trådløse ørepropper med (fra venstre) Elite 65t, Elite Active 45e og Elite Active 65t. Foto: Jabra/GN Audio

Den danske lydproducent Jabra sender tre nye trådløse ørepropsæt på markedet - nu med indbygget stemmeassistent - for at holde sin globale andenplads efter Apple.

LAS VEGAS, USA: Den succesrige, danske lydproducent Jabra er klar med det tredje sæt af sine trådløse ørepropper til sportsdyrkere og musikelskere - og denne gang kan man både tale til og med dem.

Jabra, som på halvandet år har opnået at blive verdens næststørste på dette marked efter Apple, indbygger nemlig Amazons talegenkendelsessoftware Alexa i de nye Elite 65t-ørepropper, som får verdenspremiere på verdens største messe for forbrugerelektronik, Consumer Electronics Show (CES), i den amerikanske spilleby Las Vegas i denne uge. Dermed vil man bl.a. uden at skulle have telefonen op ad lommen kunne bede om at få afspillet musik, få læst vejrudsigten op, skrue op og ned for de intelligente elpærer derhjemme eller få skrevet en aftale ind i sin digitale kalender.

Kun på engelsk og tysk

Ifølge Jabra selv er det første gang, at Alexa bygges ind i trådløse ørepropper. Alexa kan dog endnu kun - uden store besværligheder - installeres og bruges i USA, Storbritannien og Tyskland og taler kun engelsk og tysk. Man vil også kunne bruge Apples talegenkendelse Siri på en iPhone og Googles Now på en Android-telefon, men Alexa er decideret bygget ind i de nye ørepropper.

Jabra-mærket produceres af GN Audio, det tidligere GN Netcom og en del af GN-koncernen, som også laver høreapparater. De nye Elite 65t-ørepropper, som kommer i handelen midt i januar til 1.300 kroner, får i april selskab af sportsudgaven Elite Active 65t til de aktivt udøvende og Elite Active 45e med nakkeledning til henholdsvis 1.500 og 800 kroner. Tilsammen skal de styrke den danske andenplads i konkurrencen mod giganter som Samsung og Motorola.

»Hovedårsagen til, at det er gået så godt, er, at vi lavede et produkt, der virker. Den trådløse Bluetooth-forbindelse er stabil, ørepropperne sidder fast og komfortabelt, og desuden leverer vi høj musikkvalitet og tilstrækkelig batteritid. Det var et sats, vi lavede. GNs teknologiske styrke er den trådløse del, som vi de seneste fem år har bygget ind i høreapparater (gennem søsterselskabet GN Hearing, tidligere GN Resound, red.), og vi kan arbejde med bittesmå antenner. Det var grunden til, at vi kunne komme på markedet allerede for et år siden,« sagde GN Audios topchef, René Svendsen-Tune, forleden til Berlingske.

02BUSBUSINESS-KRYSTAL-14243.jpg

Stadig mest erhvervssalg

Jabra-ørepropperne kobles trådløst sammen med mobiltelefonen, og på den tilhørende Jabra-app kan man indstille lyden, så den passer til ens egen smag og opfattelse.

De første, trådløse Jabra Elite Sport-ørepropper kom på markedet i november 2016. Jabra har i et halvt år ligget som næstbedst på fire vigtige, europæiske markeder - Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Sverige - samt i USA efter Apple, som sidder på langt størstedelen af markedet for trådløse ørepropper med sine Airpods.

Omkring 80 procent af Jabra-salget foregår på erhvervsmarkedet, de sidste 20 procent er forbrugerprodukter som Elite-serien.

Berlingske dækker Consumer Electronics Show (CES). Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

pix-Vestager/Cliqz

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen