Berlingske Business

Toshiba venter gigantisk tab

Toshiba
Toshibas administrerende direktør, Masashi Muromachi, var til stede ved virksomhedens pressekonference den 4. februar, hvor Toshiba præsenterede sine forventninger om resultaterne for 2015-2016. Foto:

Det japanske konglomerat Toshiba er i voldsomme problemer, og selskabet venter nu at komme ud af regnskabsåret 2015/16, der løber til udgangen af marts, med et gigantisk tab på hele 710 mia. yen (40,5 mia. kr.).

Det oplyser selskabet, efter at det kort før jul sidste år bekræftede medierygter om, at tabet for regnskabsåret ville blive 550 mia. yen. Efter godt en måned af det nye kalenderår ser billedet dog nu endnu værre ud, og derfor løftes prognosen for tabet.

Det gigantiske tab kommer, efter at Toshiba måtte lægge navn til en skandale om syv års fejlagtige regnskaber, der ramte i løbet af foråret og sommeren sidste år, og derfor skal der nu ryddes gevaldigt op i forretningen.

JAPAN-ELECTRONICS-TOSHIBA-EARNINGS

Der skal omstruktureres både på ledelses- og produktionsplan, fabrikker skal lukkes, og der skal sælges aktiver fra. Som konsekvens betaler Toshiba heller ikke udbytte til aktionærerne for 2015/16.

Mod slutningen af december sidste år varslede Toshiba også, at selskabet vil fyre knap 8.000 ansatte som en del af den massive oprydningsplan i selskabet.

JAPAN TOSHIBA ILLEGAL ACCOUNTING

Det gigantiske underskud, der er i kikkerten for regnskabsåret 2015/16, svarer til noget mere end det dobbelte af de sidste 20 års samlede overskud i Toshiba.

Toshiba-aktien er da også faldet markant over det seneste år, hvor nyhedsstrømmen langt fra har været positiv. Aktien ramte det seneste års højdepunkt den 25. marts sidste år, hvor den toppede i 531,50 yen, men torsdag sluttede Toshiba i 198,50 yen. Det svarer til et samlet fald på 62,7 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen