Berlingske Business

Topchefen sætter sit hold: TDC ændrer struktur og rokerer i ledelsen

Pernille Erenbjerg, finansdirektør i TDC.
Pernille Erenbjerg blev udnævnt som adm. direktør for TDC i august i år. Nu rokerer hun rundt i sin ledelse. Foto:

TDC ændrer struktur i Danmark, hvor der fremover skal være tre detailforretningsenheder.

Den nuværende forretningsenhed Consumer splittes i to nye forretningsenheder med navnene Online Brands og Households Brands og vil sammen med TDC Erhverv udgøre de tre enheder.

Online Brands får ansvaret for mobilselskaberne Telmore og Fullrate, herunder Fullrate Erhverv. Desuden vil filmudlejningstjenesten Blockbuster få plads i forretningsenheden. Household Brands får ansvaret for TDC Privat og kabeltjenesten Yousee.

- Hovedformålet med den nye organisation er at bringe TDC tættere på sine kunder og at muliggøre, at TDC kan udvikle og levere produkt- og servicetilbud til sine kunder på hurtigere vis baseret på en forenklet driftsmodel, forklarer telekoncernen i en meddelelse.

Forretningsenheden Channels, der omfatter call centre og onlinecentre, opløses, og hver af de tre danske detailforretninger får deres egne tilsvarende funktioner, oplyser TDC, der som følge af ændringerne også kan annoncere ledelsesændringer.

Ny direktør for Online Brands samt konstitueret direktør for Household Brands bliver Michael Moyell Juul. Han har siden 2013 været medlem af Consumers ledelsesgruppe. Som led i udnævnelsen bliver Michael Moyell Juul tillige medlem af TDC's koncernledelse, Corporate Management Team.

TDC opretter tillige en ny stilling som Group Chief Customer Officer, CCO, der får ansvaret for den overordnede ansvar for kundeoplevelsen i TDC samt for Juridisk Afdeling, Public Affairs, CSR og kommunikation. Jens Aaløse, der i dag er koncerndirektør for Channels, er udnævnt til den post.

Endelig får Louise Knauer, der i dag har titel af Chief Strategy Officer, ny titel af Head of Group Strategy & Portfolio Management og medlem af TDC A/S' Corporate Management Team.

Hun vil få ansvar for at sikre en stærk kommerciel styring og forretningsudvikling samt for at skabe synergier på tværs af forretningsenheder og lande. En række funktioner, der i dag ligger i de enkelte forretningsenheder, samles derfor i Group Strategy, oplyser TDC.

Ændringerne træder i kraft fra og med 1. januar, og betegnes som første led i TDC's plan for de kommende år.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen