Berlingske Business
12:18Pandora tager føringen i dansk C25-indeks

Til kamp mod spioner i telefonen

Til kamp mod spioner i telefonen - 1
Foto:

Det begynder at blive farligt, hvor mange personlige oplysninger der slipper ud af ens mobiltelefon, mener amerikanske borgerrettighedsgrupper. Også i Danmark er der grund til omtanke, selv om vi burde vide, hvad andre ved om os ...

Det er let, og det er smart, når flere og flere Internet- og mobiltelefontjenester kobles sammen, så man med et enkelt klik pludselig kan blive ført til nærmeste pizzeria eller S-togsstation, fordi telefonen via satellitnavigation ved, hvor man er. Men faren for overvågning lurer, for mobiltelefonen er en guldmine af data for marketingsfolk.

Det helt store bliver annoncer, der »skydes« ud til ens mobiltelefon, fordi ens vaner, adfærd og interesser er blevet noteret, når man bruger telefonen – ganske som det sker på computeren. Det er nemlig ikke kun teleselskaberne, som følger med, så der altid er forbindelse, eller politiet, der i kriminalsager gerne vil kunne spore, hvor man har været.

I USA har to borgerrettighedsgrupper - Center for Digital Democracy og U.S. Public Interest Research Group - rejst sag for at få spionerne ud af mobiltelefonerne. De kræver, at selskaber, der trådløst leverer annoncer, skal fortælle folk, hvilke data de samler sammen, og hvordan disse bliver brugt.

»Vi taler om et apparat, som kan identificere enkeltpersoner. Det bliver båret rundt, uanset hvor man er, og det kalder på forbrugerbeskyttelse i denne digitale æra,« siger Jeff Chester, direktør for Center for Digital Democracy, til bladet BusinessWeek.

Faste danske regler
Derfor kræver de langt skrappere regler indført, for mobiltelefonen er endnu mere personlig end en PC, som ofte deles af flere, selv om også ens færden på Internet afslører meget om brugeren.

Selv om danskerne er bedre beskyttet allerede, er der alligevel grund til at hæve øjenbrynene.

Martin von Haller Grønbæk er partner i advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted, et af Skandinaviens største med speciale i IT-ret. Han mener, at der i Danmark er en høj gennemsigtighed om, hvilke oplysninger der samles ind.

»Den slags kan slet ikke foregå i Danmark. Her har vi en lov om personoplysninger, som gør, at mobilselskaberne ikke bare kan samle oplysninger sammen uden at have fået samtykke. Det indbefatter viden om, hvilke oplysninger man samler sammen og gemmer, og man skal kunne trække samtykket tilbage,« siger han.

Teleselskaberne må gerne gemme oplysninger om, hvor man f.eks. befinder sig, så de kan se, hvor belastningen på nettene er størst - så længe man ikke kan identificere mobilkunderne.

»Når man fra en Apple iPhone starter GPS-programmet, spørger det hver gang, om programmet må bruge data. Jeg betragter det som en venlighed, for det er ikke nok til at opfylde samtykkekravene, og reelt aner man jo ikke, hvad oplysningerne bruges til,« siger Martin von Haller Grønbæk.

Så længe informationerne forbliver på telefonen, har han ingen problemer.

»Jeg har et fremragende, dansk program på min telefon, som via GPS finder ud af, hvor den nærmeste S-togsstation er i forhold til mig, og hvornår næste tog kører. Det er helt i orden, hvis data bliver på min egen telefon, men ikke hvis Apple ved, hvad Martin foretager sig. Men det er højst sandsynligt kun mig og mit program, der ved det, og så er det uproblematisk,« mener han.

Mere ubekymrede
Datatilsynet, som kontrollerer, at de danske og tilsvarende europæiske regler om dataopbevaring overholdes, har ikke oplevet klager.

»Nej, vi bestormes ikke med den slags sager, men det er ikke det samme, som at alt er fryd og gammen. Jeg vil ikke sige, at der ingen problemer er, men måske er det et udtryk for, at folk ikke er så bekymrede,« siger direktør i Datatilsynet, Janni Christoffersen.

Martin von Haller Grønbæk opfordrer til, at man som dansker hele tiden har i baghovedet, om de netsider og de programmer, man bruger, er dækket af dansk og europæisk lov.

»Som dansk bruger skal man tænke sig om, når man ikke kan se, om siden eller programmet er omfattet af danske eller europæiske regler. Så bør man overveje, om man overhovedet vil gå videre og risikere, at personlige data sendes ud, hvor der ingen beskyttelse er,« siger han.

 
Læs også:

Bærbare kan ende med at koste en krone

De ti mest populære mobiler

De ti dyreste mobiltelefoner mest til blær

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen