Berlingske Business

Test af gratis, trådløst øresundsnet begynder nu

pix-Øresund
Områderne på begge sider af Øresund skal bindes sammen af et fælles, trådløst net, som alle skal kunne bruge gratis. Forberedelserne begynder i denne uge. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Området langs Øresund i både Danmark og Sverige skal blive ét stort, sammenhængende trådløst net, som alle kan koble gratis på. Fire kommuner lægger de første brikker i puslespillet i denne uge.

De første fire brikker i et kæmpe puslespil, som vil skabe ét stort, sammenhængende trådløst net på begge sider af Øresund, bliver lagt i denne uge, og formentlig allerede til foråret vil danskere og svenskere kunne komme gratis på nettet.

Det er Københavns, Helsingør, Helsingborg og Lund kommuner, som sammen med Øresundskomitéen og mange måneders forarbejde nu gør klar til at teste det trådløse Copenhagen/Skane-net af. Ideen er at sikre, at man kan bevæge sig rundt i hele Øresundsregionen i både Danmark og Sverige og hele tiden kunne komme på nettet. Den slags service vil nemlig trække både mennesker og virksomheder til området, er forventningen.

»Helsingborg Kommune etablerer i denne uge den fælles infrastruktur med blandt andet brugerdatabasen, og så vil de andre kommuners teknikere kunne slutte sig til i næste uge. I januar vil vi så teste det hele og se, at det fungerer. Næste trin bliver så at fundere over, hvordan vi kan løbe det hele i gang og få flere aktører med - både andre kommuner og private aktører inden for blandt andet turisme- og transportbranchen,« forklarer Patrik Widerberg, projektleder i Øresundskomitéen, til Berlingske.

Det kan være restauranter, museer, tog- og busselskaber, hoteller, regioner, sygehuse og meget mere.

Første gang i verden

Det er første gang i verden, at et sådant projekt gennemføres.

I første omgang har hver af de fire pionerkommuner udvalgt nogle få steder som torve og gågader, hvor det nye net skal virke. Ideen er så, at når man første gang har oprettet sig som bruger og leveret sin e-mailadresse, vil ens bærbare computer, tavle-PC eller mobiltelefon huske nettets navn og derfor automatisk koble sig til, når man igen kommer i nærheden af det i en af de lige nu fire spredte kommuner.

I København oprettes nettet på rådhuset, i Helsingør omkring havnen, i Helsingborg ved havnetorvet og i Lund tres steder: rådhuset, Stortorget og turistbureauet.

»Vi forestiller os, at vi i løbet af foråret kan gå i gang med nogle af stederne og tilbyde adgang til borgerne. På den danske side skal vi have en særlig løsning klar, fordi man ved lov har bestemt, at man kun må være koblet op en time om dagen,« siger Patrik Widerberg.

Må ikke konkurrere

Begræsningen er et politisk krav for at undgå, at det gratis, trådløse net bliver en konkurrence til de kommercielle udbydere, som sælger internetadgang via bl.a. mobilnettet.

Meningen er dog, at øresundsnettet skal have en betalingsmulighed, så man kan betale sig til mere tid.

Øresundskomitéen er det politiske samarbejde mellem Skåne og Sjælland siden 1993. Medlemmer er Region Hovedstaden og Region Sjælland samt Københavns, Frederiksberg og Bornsholms kommuner i Danmark samt Region Skåne og Malmö, Helsingborg, Lund og Landskrona i Sverige.

I Helsingborg findes alene gratis trådløst net 200 steder, og næsten 15 procent af centrum dækkes af byens trådløse net. I Danmark har f.eks. Halsnæs og Albertslund kommuner trådløst net flere steder.

I Danmark må kommuner ikke - ifølge den såkaldte kommunalfuldmagt - begynde at drive forretning på områder, hvor virksomheder allerede arbejder. Derfor lagde Erhvervs- og Vækstministeriet begrænsninger ind i den turismeplan, som gennem forskellige initiativer skal gøre det mere attraktivt at aflægge besøg i Danmark.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen