Berlingske Business

Telmore giver gratis æbler

Telmore giver gratis æbler - 1
Snup et æble til dit SIM-kort. Men glem alt om iPhones. Apple er arrogant, siger Telmore. Foto:

Kunder, der tilmelder sig hos teleselskabet Telmore, får nu en kasse æbler oveni. Æblerne er en provokation til Apple, der har ladet Telia få monopol på iPhonen.

Godt et halvt år efter at Telia som det hidtil eneste teleselskab i Danmark begyndte at sælge iPhonen, er det fortsat kun Telia, der må sælge den berømte telefon.

Det får nu Telmore til at iværksætte en provokerende kampagne, hvor nye kunder får en kasse æbler sammen med deres nye SIM-kort. Det er kun de første 3000 kunder, der får æblerne - men iPhonen må de fortsat kigge langt efter.

I en pressemeddelelse fra selskabet langer direktør Allan Christiansen ud efter Apple, som Telmore beskylder for at være arrogant, monopolistisk - og for at hæmme konkurrencen.

Der var fra begyndelsen spekulationer om, hvor længe Apple ville lade Telia være eneleverandør af iPhonen. Apples strategi for iPhone 3G, der blev sendt på markedet i juli, var at gå efter en høj volumen.

Derfor blev telefonen sat til salg i stort set samtlige lande, hvor telekunderne havde råd til at købe den pebrede sag - og derfor giver det på længere sigt ikke meget mening, at binde telefonen til kun en enkelt teleoperatør.

Uvist hvornår andre kan sælge iPhone
Apple har dog indtil videre ikke indikeret, hvornår de vil lade andre operatører sælge telefonen - eller om de overhovedet vil det. I USA sælges iPhonen eksklusivt af AT&T, der tidligere har erklæret, at telefonen ikke er en specielt god forretning for dem, fordi Apple stiller krav om at få en bid af kundernes forbrug.

Telefonen er særligt kendetegnet ved at være storforbrugende af datatjenester. Og netop datatjenester er et af de områder, hvor teleselskaberne gerne vil have vækst. Mobildata er nemlig en del af de fleste abonnementer, men kunderne har hidtil ikke taget muligheden for at surfe mobilt til sig, og derfor har teleselskaberne ikke den forretning ud af dataforbruget, som de kunne have.

Det har iPhonen vendt op og ned på og et selskab som Telmore ville - med en datapris på en femmer per megabyte hurtigt få en fin forretning ud af at have iPhone-kunder i stald.

Flere teleselskaber har dog forsøgt uden held at få fat i telefonen. Tidligere har Telmore-stifter Frank Rasmussen, der nu driver selskabet Bibob, annonceret, at han ville sætte iPhones til salg allerede i 2008, men det skete imidlertid aldrig. Samtidig har forhandleren Telekæden tidligere solgt oplåste iPhones, men måtte stoppe efter pres fra Apple.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen