Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Telia: Vi har selv ryddet op

pix-Morten Bentzen
Telias topchef i Danmark, Morten Bentzen, satser hellere på bedre forbrugende kunder frem for udelukkende at se på antallet. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt, Scanpix Foto:

Det store frafald af mobilkunder op til jul skyldes en oprydning blandt dem, der ikke bruger Telia tilstrækkeligt, siger Telia-topchef, der ser spæde tegn på bedring på det trængte erhvervsmarked og i 2017 vil satse mere på TV.

Telias store kundetab op til jul er selvforskyldt, for Danmarks tredjestørste teleselskab har selv sagt farvel til titusinder af kunder, som ikke lagde penge nok hver måned.

»Fjerde kvartal er præget af, at vi har ryddet op i vores kundebase og lukket en hel del kunder, som vi havde en meget lav omsætning på. Vi har fokus på værdi snarere end volumen, fordi vi faktisk ønsker at have kunder, der gerne vil bruge os. Og det er klart, at det vil påvirke kundetallet,« siger Morten Bentzen, administrerende direktør for Telia i Danmark, til Berlingske.

Priskrigen er ikke ovre men bliver mere balanceret

Han glæder sig derfor over, at de nu 1.606.000 mobilkunder - 27.000 færre end tre måneder tidligere - hver lægger et par kroner mere om måneden, end de gjorde for et år siden.

»Det viser også, at hvis kunderne får et godt indhold og en god service, samtidig med at abonnementet er rimeligt i forhold til markedsprisen, er der ikke en voldsom skiften rundt. Det er klart, at nogen altid går efter den laveste pris, hvilket er helt fair, men heldigvis holder de fleste fast. Det betyder ikke, at priskrigen er ovre, men den bliver mere balanceret. Alle de store selskaber er blevet bedre til at vise, hvad kunderne faktisk får med i abonnementet. Det afgørende for os er at finde relevant indhold, som vi kan lægge med i abonnementet,« siger Morten Bentzen, der har siddet i spidsen for Telia, siden han i oktober 2015 afløste Søren Abildgaard, som netop er tiltrådt som topchef for T-Mobile i Holland.

Især ekstratjenester som at kunne slippe for roaminggebyr i udlandet, særlige mobilforsikring og indholdstjenester som Spotify, HBO og danske Zetland med fordybende indhold er med til at holde på kunderne og få dem til at vælge lidt dyrere abonnementer.

pix-Landskab

Stadig presset erhvervsmarked

Morten Bentzen er sammenlagt tilfreds med fjerdekvartalsregnskabet, hvor Telia har øget sin omsætning og fastholdt sit driftsresultat, sidstnævnte på 199 millioner svenske kroner (Telia-koncernen opgiver kun beløbene i svensk valuta). Den svenske kroner er imidlertid faldet lidt, og dermed ligger resultatet i danske kroner lidt under sidste års.

»Det er et tilfredsstillende resultat i forhold til forventningerne. Vi har en god retning med større omsætning pr. kunde og et godt fokus med at få simplificeret vores tilbud, og det har jeg en klar forventning om at se effekten af i 2017. Selvfølgelig er vi kede af at sige farvel til kunder, men i dette kvartal er en stor del egenforskyldt. Og EBITDA (driftsresultatet, red.) er stadig under pres, især på grund af reguleringen af roamingpriserne samt det hårde pres på erhvervsmarkedet,« siger Morten Bentzen.

På erhvervsmarkedet oplever Telia et voldsomt pres på de traditionelle telefonitjenester, altså almindelige abonnementer, som især Telenor har presset, senest da Telenor stjal Novo Nordisk som kunde fra TDC. Til gengæld sælger Telia flere brede teletjenester, såkaldt »unified communication«, hvor virksomheders kommunikation kobles sammen i en større pakke.

»Vi har god vækst i omsætningen af disse ekstratjenester, men som helhed er erhvervsforretningen under pres. Vi forventer dog, at den i løbet af 2017 bliver mere balanceret, for ligesom på privatmarkedet bliver der nu mere tænkt over, hvad man får med ud over den klassiske telefoni, altså de tjenester, som ligger ovenpå, og den service, som vi giver,« forklarer Telia-topchefen.

 Business, Technology, Internet and network concept .

Mere fokus på TV i 2017

Telias TV-forretning har i halvandet år ikke udviklet sig. Kundetallet er uændret på 28.000, men det ser Morten Bentzen gerne ændret - opad - i 2017.

»Der skal absolut ske mere på TV-delen med øget fokus på bredbånd og TV fremadrettet,« siger han.

Telia har ikke som konkurrenten TDC et stort, landsdækkende kabelnet. Derfor skal Telia leje sig ind hos sine konkurrenter for at kunne tilbyde sine egne kunder bredbånd og TV. Her er det danske marked ved at ændre sig, efter at TDC er blevet tvunget til at åbne sit kabel-TV-net, hvilket især bredbåndsudbyderen Hiper dygtigt har udnyttet. Det ligger derfor i kortene, at også Telia agter at rykke ind med sin TV-tjeneste, som lige nu kører via mobilnettet til mobiltelefoner, tavle-PCer og PCer og også er lanceret som en app til Apples TV-boks, så man lettere kan se det på fladskærmen hjemme i stuen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen