Berlingske Business

Telia-topchef: Nogen skal købe op i Danmark

pix-Johan Dennelind
Telia-koncernens topchef, Johan Dennelind, er bekymret for den hårde konkurrence i Danmark og forudser opkøb eller fusioner. Arkivfoto: Maja Suslin, AFP/TT/Scanpix Foto:

Det holder ikke med den udmarvende konkurrence på det danske telemarked, siger Telias svenske topchef, som kalder opkøb eller fusioner nødvendig.

Konkurrencen på især det danske mobilmarked er fortsat så hård og nådesløs, at den eneste farbare vej fremad er, at et af de store teleselskaber køber et af de andre.

Det fastslår topchefen for Nordens største teleselskab, Telia, Johan Dennelind, oven på et regnskab, hvor Telia for første gang i mere end tre år mister kunder, og hvor både omsætning og driftsresultat går tilbage.

»Der er nødt til at ske en eller anden form for opkøb eller fusion, på den ene eller den anden måde, for at bringe Danmark op et bedre sted. Jeg tror ikke, at det reparerer sig selv organisk,« siger Telias topchef, Johan Dennelind, til nyhedsbureauet Bloomberg.

Telenor er stadig til salg

Telia og norske Telenor var meget langt fremme med at slå deres selskaber i Danmark sammen - som det eneste sted i verden. Men lige før EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager ville have nedlagt veto mod fusionen af frygt for, at konkurrencen i Danmark ville gå i stå, valgte de to selskaber, der begge hører til blandt verdens ti største, at trække sig selv og aflyse fusionen.

De fortsætter dog med at dele mobilnettet i Danmark, som allerede var blevet slået sammen for at nedbringe regningen for den fortsatte udbygning og forbedring.

Telenors topchef, Sigve Brekke, gentog noget overraskende i oktober 2015, at »Til salg«-skiltet stadig ikke er fjernet foran Danmarks næststørste teleselskab.

Telia kan købe TDC

TDC, som er Danmarks største inden for såvel mobiltelefoni, fastnettelefoni, internetforbindelser og TV, er stort set det eneste teleselskab, der tjener rigtige penge i Danmark. Konkurrencen her har skabt international opmærksomhed, hvor den omtales som »den danske syge« med reference til den frygtede epidemi »den spanske syge«, som hærgede i 1918-1920.

Telia, som har været i Danmark siden 1995, har lagt mange milliarder kroner i sin danske forretning. Den schweiziske storbank Crédit Suisse gentog for en måned siden, hvad flere har foreslået tidligere, at Telia kan købe TDC og dermed få adgang til TDCs telenet i såvel Danmark som Norge. Det vil så sandsynligvis skulle betyde, at Telia skal sælge sin egen forretning.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen