Berlingske Business

Telia presses fortsat i Danmark

pix-Telia-butik
Kampen om de danske mobilkunder er fortsat hård og brutal - især for økonomien. Telia er det andet af de fire store teleselskaber, som fremlægger regnskab for sommerperioden. Arkivfoto: Nils Meilvang, Scanpix Foto:

Indtjeningen går stadig tilbage, mens kundetallet til gengæld ikke ændrer sig stort.

Telia fastholder som Danmarks tredjestørste teleselskab næsten uændret kundetal men mister fortsat penge på sin danske forretning.

I juli-september vandt Telia 1.000 nye mobilkunder men sagde til gengæld farvel til 2.000 fastnetkunder, 2.000 bredbåndskunder og 1.000 TV-kunder.

Salget er gået en anelse tilbage - fra 1.470 millioner svenske kroner (koncernregnskabet aflægges i svensk valuta, eftersom Telia har hovedsæde i Sverige) til 1.466 millioner kroner, mens driftsresultatet (EBITDA) er faldet fra 197 millioner svenske kroner til 186 millioner. Også indtjeningsmargenen er faldet lidt, fra 13,4 procent til 12,7 procent.

Bedre indtjening for hver kunde

Den gennemsnitlige indtjening pr. mobilkunde - et af de vigtige parametre for teleselskaberne i den hårde mobilkrig - er steget til 144 kroner om måneden fra 131 kroner for tre måneder siden og 129 kroner for et år siden. Samtidig er det lykkedes at nedbringe antallet af kunder, der skifter selskab, markant. Den er nu helt nede på 29 procent mod 40 procent for et år siden.

Telia har nu 94.000 fastnetkunder, 121.000 bredbåndskunder og 32.000 TV-kunder.

Telia tog i 2. kvartal et ordentligt smæld med et tab på 96.000 mobilkunder, heraf de 86.000 som følge af, at Telia droppede at sælge taletidskort.

To fyringsrunder efter udflytning af mobilnet

Telia er det andet af de fire store teleselskaber i Danmark, som fremlægger regnskab for juli-september. »3« øgede sit kundetal med 17.000 mobilkunder til 1.266.000, og omsætningen steg fra 703 millioner kroner sidste år til nu 713 millioner, mens driftsresultatet (EBITDA) til gengæld faldt fra 171 millioner kroner til 168 millioner. Indtjeningsmargenen lå nogen lunde stabilt på 24 procent.

Telia har været igennem to fyringsrunder de seneste måneder, blandt andet som følge af, at Telia sammen med samarbejdspartneren Telenor i august valgte at overdrage driften og udviklingen af deres fælles mobilnet i Danmark, TT-Netværket, til finske Nokia, der er verdens næststørste på området. Nogle medarbejdere er flyttet med, andre er blevet sagt op.

Telia har været i Danmark siden 1995 og har siden 2014 drevet fælles mobilnet i Danmark sammen med sin norske konkurrent, Telenor. De to havde planer om at slå sig helt sammen, men det blev forpurret af EU-Kommissionen i 2015, og nu konkurrerer de videre mod hinanden.
Den svenske stat er med en ejerandel på 37,3 procent hovedaktionær i Telia-koncernen, der hører til blandt verdens største mobilselskaber men er ved at sælge fra i Eurasien for at koncentrere sig om Norden og Baltikum.

Norskejede Telenor - Danmarks næststørste teleselskab - kommer med regnskab 25. oktober, mens landets største, TDC, først er klar 31. oktober. TDC er størst på alle fire områder: fastnet, mobiltelefoni, TV og internetforbindelser.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen