Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Telia og Telenor taber første kamp mod trusselsbreve men vil anke

pix-Download
På et år er kravene om udlevering af navne og adresser på, hvem der ejer en bestemt internetforbindelse i Danmark, steget med omkring 250 procent. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Den første dom om afsløring af ejerne af bestemte internetforbindelser i Danmark er faldet og går teleselskaberne imod, som indbragte den i protest mod at skulle udlevere titusindvis af navne og adresser på kunderne. Selskaberne forventer at anke dommen.

To af Danmarks største teleselskaber, Telia og Telenor, har tabt kampen mod at skulle udlevere store mængder af kundeoplysninger, som skal bruges i jagten på piratkopister. Men de forventer at anke dommen.

Retten i Frederiksberg har tirsdag eftermiddag afgjort, at krænkelserne »måtte veje tungere end den enkelte abonnents interesse i at beskytte sin identitet«. De tre dommere har derfor pålagt de to teleselskaber at udlevere oplysningerne, »når det har været sandsynliggjort, at der har fundet en krænkelse af ophavsretten sted«.

»Det fremgår ikke af denne retspraksis, i hvilket omfang persondatalovgivningen og proportionalitetsafvejninger er indgået i afgørelserne. Retten finder imidlertid, at der i de sager, der nu foreligger til afgørelse, skal ske en proportionalitetsafvejning, hvori indgår hensynet til de omhandlede personer, krænkelsernes omfang og karakter og hvilke oplysninger, der er tale om at udlevere,« hedder det i afgørelsen.

Dommen bliver anket

Telenor forventer at anke dommen, for teleselskaberne gemmer udelukkende oplysningerne, fordi dansk lovgivning - som EU-Domstolen har erklæret retsstridig, men som endnu ikke er lavet om - kræver det som led i kampen mod terror.

»Vi er ærgerlige over afgørelsen. Da der ikke umiddelbart er noget nyt eller overraskende i præmisserne, agter vi naturligvis at anke sagen. Vi mener stadig, at beskyttelsen af vores kunders persondata må overstige hensynet til rettighedshavernes krav. De oplysninger, som vi er i besiddelse af, og som man kræver udleveret, har vi kun som følge af logningsbekendtgørelsen. Ellers ville vi ikke være i besiddelse af dem. Skulle f.eks. politiet have adgang til dem, ville det kræve en mistanke om en kriminel handling med en strafferamme ud over seks år, så det er disproportionalt, at man her kan få adgang til oplysningerne,« siger Mette Eistrøm Krüger, juridisk direktør i Telenor til Berlingske.

Telia og Telenor, der er Danmarks tredje- og næststørste teleselskab efter TDC, indbragte i foråret - med opbakning fra telebranchens organisation, Teleindustrien i Danmark - sagen for retten for at få en dom og dermed få etableret en retspraksis. Der har nemlig hidtil ikke været afsagt dom i nogen sag herhjemme.

Teleselskaberne indbragte sagen på baggrund af et stærkt stigende antal krav om at få udleveret kundeoplysninger, så advokatfirmaer, der repræsenterer typisk film- og musikselskaber, kan få afsløret, hvem der står bag de IP-adresser, som computere og mobiltelefoner har brugt til at hente ulovlige kopier.

På et år er kravene om udlevering af navne og adresser på, hvem der ejer en bestemt internetforbindelse, steget med omkring 250 procent.

I 2015 fik Telenor alene 6.187 henvendelser om at få udleveret IP-adresser, i 2016 var det steget til 21.163.

piratkopiering yo ho ho ho ohoi

Norges højesteret siger nej

26. april besluttede den norske højesteret, at landets største teleselskab, Telenor, ikke skal udlevere kundeoplysninger til den danske filmdistributør Scanbox Entertainment. Begrundelsen var, at bruddet på Scanbox' ophavsret ikke var alvorligt nok til at forsvare, at Telenors kunder blev identificeret.

Telenor i Danmark har to gange forsøgt at gøre indsigelser ved byretten mod udlevering af kundeoplysninger til det advokatfirma, som kræver dem udleveret, uden at få medhold. Anden gang ankede teleselskabet sagen til landsretten, hvor advokatfirmaet valgte at trække sagen tilbage, så der ikke faldt dom.

Telia har i Sverige på et år modtaget krav om udlevering af flere end 45.000 IP-adresser, i Finland om næsten 37.000 IP-adresser og i Danmark fire retskendelser, der omfatter hundredvis af kunder, oplyste telekoncernen i maj i år.

Man er nødt til at kunne spørge

I den danske sag fastslår de tre dommere, at der er tale om, at et stort antal værker er blevet piratkopieret, og at et stort antal forskellige IP-adresser har været brugt til piratkopieringen. Det har ikke været bestridt under sagen, at der faktisk var sket piratkopiering.

Dommerne mener ikke, at en udlevering af oplysninger på abonnenten på internetforbindelsen skal hindres af, at man ikke ved, om det er ejeren selv eller andre, der har adgang til internetforbindelsen, der faktisk har brugt den til noget ulovligt. Eneste mulighed for at få det afklaret er ved at kunne kontakte abonnenten.

Teleselskaberne har kritiseret, at advokatfirmaerne, som repræsenterer ophavsretshaverne, efterfølgende sender truende breve i hobetal ud til de adresser, som de har fået udleveret. Brevene får mange til bare at betale, fordi de kommer fra et advokatfirma.

»God besvarelsesrate«

Hvor mange der faktisk betaler, når de får et brev, ville Jeppe Brogaard Clausen, advokat og partner i Njord Law Firm, som står bag mange af udleveringskravene, ikke fortælle, da Berlingske spurgte i maj.

»De breve, vi sender ud, har heldigvis en rigtigt god besvarelsesrate på over 60 procent, og nogle af dem finder vi en aftale med,« sagde han.

Telenors juridiske direktør, Mette Eistrøm Krüger, afviser, at teleselskaberne går piratkopisternes ærinde.

»Det gør vi naturligvis ikke. Vi mener utvetydigt, at ulovlige tjenester skal lukkes. Heldigvis findes der masser af rigtigt gode filmstreamingtjenester, som vi opfordrer alle til at bruge, og vi har et rigtigt godt samarbejde med Rettighedsalliancen (som varetager rettigheder for film-, musik-, tekst- og designbranchen, red.). De skrivelser, som vores kunder modtager fra advokaterne som følge af udleveringen af deres navne og adresser, rummer »bøder«, hvis størrelse aldrig er blevet prøvet ved retten. Vi vil stille spørgsmål ved, om de reelt bør ligge på det niveau,« siger hun og understreger, at det har den nuværende sag ikke drejet sig om.

Sagen er dog så særlig, at Retten på Frederiksberg har besluttet, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten.

Det er selskabet Copyright Collection Ltd., der gennem Njord Law Firm har krævet kundeoplysningerne udleveret fra Telia og Telenor.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen